Passeren øverst – vinklen nederst

Når man surfer på internettet, ser man, at frimurerordnerne altid placerer passeren øverst og vinklen nederst. Placeringen er åbenbart universel, men de danske frimurere har af ukendte grunde valgt at vende symbolet på hovedet. Det medfører, at for de danske frimurere er vinklen tilsyneladende symbol på det højeste – Den Trefold Store Bygmester eller Treenigheden – mens passeren er symbol på Den Trefold Store Bygmesters manifestation eller menneskets verden. Vinklen er symbolsk relateret til den kubiske sten, men spørgsmålet er, om den også symboliserer guddommelig fuldkommenhed, mens passeren er det område, som mennesket lever i, og som derfor er forudsætningen for fuldkommengørelse? Hvem har ret – frimurerne overalt i verden eller de danske frimurere?

|