Menneskerettigheder

På det politiske og frihedsmæssige område fik Renæssancen dramatiske konsekvenser. I 1689 blev Rettighedernes Erklæring vedtaget i England, og den medførte religions-, trykke-, tale- og forsamlingsfrihed, og den forbød kongen at tilsidesætte landets love. I 1789 kunne Uafhængighedserklæringen vedtages og Amerikas Forenede Stater var en realitet. Samme år i Frankrig blev Erklæringen om Menneskerettighederne vedtaget i forbindelse med den franske revolution. Det skete under mottoet: Frihed, lighed og broderskab. I 1800-tallet fulgte slavernes frigørelse. Det skete overalt blandt kolonimagterne.

Herefter begyndte den teknologiske tidsalder for alvor. Lyset begyndte at sprede sig − ikke mindst pga. Thomas Edisons opfindelse af den elektriske pære og dens videreudvikling, som i nutiden oplyser byer, veje, arbejdspladser og hjem. Den ene opfindelse fulgte hurtigt efter den anden, og nutidens højteknologiske samfund voksede frem − men prisen har været meget høj. Nutidens samfund er generelt set temmelig uåndeligt. De store fundamentale spørgsmål om livet, hensigten med livet og tilværelsens dybere betydning er "druknet" i det, man med en fælles betegnelse kalder "materialisme". Det er sket på trods af, at atomfysikerne har afsløret, at stof og dermed materialisme dybest set er en illusion, for i kosmos findes der intet andet end energi i forskellige frekvenser.

Hierarkiet og menneskeheden stod ved begyndelsen af det nye årtusinde over for ufattelige udfordringer, hvor f.eks. klimaproblemer "kun" er ét af mange. Hovedparten af menneskeheden har i årtusinder levet på sultegrænsen i dårlige og usunde boliger − ofte i fattigdom og med stor børnedødelighed. Mennesket har igen og igen oplevet hungersnød, elendig hygiejne og sygdom, mens krige tærede på nationerne og skabte rædsel, angst, død og ufattelige lidelser. På den baggrund er det forståeligt, at nu hvor især den vestlige verden har fået varme, tørre og hygiejniske boliger, social tryghed, sundhedssystemer, mad på bordet og fredelig sameksistens − i hvert fald i denne del af verden − er menneskeheden blevet tryghedsnarkomaner. Opfyldelsen af fortidens behov og længsler sammen med den ældgamle egoisme har gjort det materialistiske liv, der generelt leves i nutiden, til livets mål og mening.

Men evolutionsbølgen standser ikke her. Den presser menneskeheden videre, for den indre uerkendte del af mennesket − den åndelige del − "banker" nu på døren for at få menneskeheden tilbage på den vej, som de fleste har glemt, og som de ubevidst flygter fra. Det er den dybere årsag til de mange fysiske, psykiske og psykologiske problemer, man ser overalt.