KOSMOLOGI
INVOLUTION & EVOLUTION
Introduktion til den esoteriske lære 7
Af Hardy Bennis

Du kan frit downloade artiklen "KOSMOLOGI" af Hardy Bennis. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.com/dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.
OBS!
Klik på den øverste artikel til højre, hvis du ønsker at downloade artiklen.
Klik på den nederste artikel, hvis du ønsker at læse den på internettet. Du kan vende artiklens sider ved at klikke på sidernes hjørner!
Vi har brug for din støtte
VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC: DABADKKK - IBAN: DK11 3000 0016 9733 35
På forhånd tak!
KOSMOLOGI
INVOLUTION & EVOLUTION
Introduktion til den esoteriske lære 7
Et vanskeligt emne
Kosmologi − læren om Universet, sol- og planetsystemers skabelse og udvikling − er et af de vanskeligste esoteriske emner, fordi sproget og tænkeevne er tilpasset en tredimensional verden, og i virkeligheden burde man operere med op til ti dimensioner, hvis de kosmologiske forhold skulle beskrives realistisk.

Det er derfor nødvendigt at forsøge at forstå det kildemateriale, som utallige generationer af indviede, clairvoyante og profeter igennem hele evolutionen har været beskæftiget med at organisere, nedskrive og forklare. Disse clairvoyante er − i kraft af deres oversanselige opfattelsesevne − trængt ind til sagens kerne, og de har fornemmet "tingenes sjæl", hvor et gennemsnitsmenneske − uanset hvor veluddannet dette menneske måtte være − kun iagttager den ydre form.
Den kosmologiske lære er nedskrevet i ældgamle skrifter, som ifølge åndsvidenskaben opbevares i mestrenes og de indviedes arkiver. I tidens løb er den blevet fortolket af nye generationer af clairvoyante og profeter, som har afprøvet og kontrolleret informationerne og derefter videregivet dem til menneskeheden i form af mytiske skabelsesberetninger af den art, man finder i de forskellige tidsepokers hellige skrifter.
|