Man kan lære meget om tolerance ved at studere et orkester. Alle instrumenter er altid i harmoni med resten af orkestret. Hvert instrument taler sit eget sprog. Det samme gælder de medmennesker, man møder. Måske synes man ikke om deres ”melodi” eller det instrument, de udtrykker sig igennem, men alligevel er alle mennesker nødvendige, hvis livets symfoni skal nå den fuldendte harmoni.

Dur og mol − de to tonearter − illustrerer tilværelsens positive og negative sider. Kontrasten mellem dem og blandingen af dem skaber den skønneste musik, på samme måde som en tilfredsstillende tilværelse også rummer begge udtryksformer.

Musik består af tre elementer: Rytme, melodi og harmoni. De er også væsentlige faktorer i livet. Rytme − musikkens hjerteslag eller puls − er livets primære udtryk. Alting bevæger sig i takt med den store kosmiske rytme. To principper er nødvendige for at forstå en komposition: Enhed og mangfoldighed. Og på samme måde må mennesket i livet se Den Ene bag de mange og de mange i Den Ene.

Et musikalsk tema skabes ved hjælp af gentagelser, tonerækker og kontraster. I en komposition efterfølges temaet af en kontrast, hvorefter temaet gentages. Dette er også en formel i livet og evolutionen. Kontrasten gør det lettere at erkende temaet. Eksempelvis giver krigens voldsomme dissonanser en slående kontrast til livets store tema. Når man begynder at erkende forholdet til fremtidens nye harmonier, bliver alle satser smukke, for Den Store Komponist begår ikke fejl i sit arbejde. Kærlighedens ”ord”, der blev udtalt i begyndelsen, vil i kommende civilisationer klinge i nye harmonier, der er smukkere end nogensinde før.

Hvis et menneske hører med det indre øre, vil det erkende, at der kun er harmoni og skønhed i Universet.

_________________________________

Kildehenvisning:
Maud M. Foot: The Theosophist

_________________________________