The Secret Doctrine
The Secret Doctrine
1888: The Secret Doctrine
I 1888 udkom H.P. Blavatskys andet hovedværk − The Secret Doctrine − i London. Det er et enormt, temmelig uoverskueligt og absolut vanskeligt tilgængeligt værk, men de fleste mennesker, der beskæftiger sig seriøst med åndsvidenskab, betragter det som Vestens esoteriske grundværk. Dette omfattende værk behandler makro- og mikrokosmos under overskrifterne “Kosmogenese” og “Antropogenese”, og det er det hidtil mest omfattende åndsvidenskabelige perspektiv på de skabende kræfter i kosmos, evolutionen og i mennesket.
Den Hemmelige Lære
Det er skrevet direkte af mestrene, for H.P. Blavatsky fungerede som deres “sekretær”. The Secret Doctrine findes i dansk oversættelse i fem bind med titlen Den Hemmelige Lære. Det femte bind blev imidlertid aldrig udgivet på dansk. I The Secret Doctrine henvises der til 1.147 centrale værker, selvom adskillige af disse værker lå spredt ud over hele planeten og ofte blev opbevaret i utilgængelige og lukkede biblioteker – nogle gange i arkiver i bibliotekernes kældre. H.P. Blavatskys samlede litterære produktion fylder hele 18 bind.
Anmeldelse af Annie Besant
The Secret Doctrine blev anmeldt af kvindesagsforkæmperen Annie Besant, som kort efter blev H.P. Blavatskys elev. Da Henry Steel Olcott døde, blev Annie Besant verdenspræsident for Det Teosofiske Samfund.
Lucifer og Esoterisk Sektion
H.P. Blavatsky samlede nu en gruppe elever i England og udgav tidsskriftet Lucifer (Lyset). Og hun stiftede desuden “ES” – Esoterisk Sektion − med speciel esoterisk træning.
Lucifrer (Lyset)
1891: H.P. Blavatsky døde i London
I 1891 døde Blavatsky i London. Og i 1907 døde Henry Steel Olcott i Adyar i Indien. Men allerede på det tidspunkt stod kompetente efterfølgere parat – især den engelske kvindesagsforkæmper Annie Besant, og som tidligere nævnt blev hun elev af H.P. Blavatsky i hendes sidste år.
Hun leverede “bare” snoren til blomsterbuketten
Hovedparten af Den Hemmelige Lære er ikke skrevet af H.P. Blavatsky selv, men er en direkte kanalisering fra mestrene. H.P. Blavatsky har heller aldrig forsøgt at tage æren for værket. Tværtimod beskrev hun værket som en buket blomster, hvor hendes arbejde bestod i at samle blomsterne. I største ydmyghed oplyste hun, at det eneste hun leverede var snoren, der samlede blomsterne til en buket.
|
