Af Al Mankoff

(Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang)

Du kan frit downloade "ROBERTO ASSAGIOLI" af Al Mankoff. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.com/dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.

OBS!

Klik på den øverste artikel til højre, hvis du ønsker at downloade artiklen.

Klik på den nederste artikel, hvis du ønsker at læse den på internettet. Du kan vende artiklens sider ved at klikke på sidernes hjørner!

Vi har brug for din støtte

VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC:  DABADKKK - IBAN:  DK11 3000 0016 9733 35

På forhånd tak!

ROBERTO ASSAGIOLI

TÆNKER OG PIONER

Psykosyntesen

og den transpersonlige psykologis

esoteriske rødder

Den kontroversielle Helena Petrovna Blavatsky beklagede mange år før sin død i 1891, at hendes største fejl var afsløringen af, at visdommens mestre eksisterer – denne usynlige gruppe af mennesker, der er i besiddelse af metafysiske kræfter, og som angiveligt fungerer hinsides menneskehedens fysiske verden.

Tanken om at disse ophøjede skikkelser overhovedet eksisterer – og ikke så meget oplysningen om, at de stod i forbindelse med en udvalgt gruppe af fremskredne medlemmer af menneskeheden, som de vejledte i et forsøg på at skabe bedre betingelser for menneskeheden – skabte opsigt i slutningen af det 19. århundrede.

Forsøg på at bevise mestrenes eksistens resulterede i foredrag, artikler og bøger, men de færreste blev taget alvorligt af den toneangivende intelligentsia og af datidens presse. To bøger, The Mahatma Letters (Mahatmabrevene) af A.P. Sinnett og The Masters and the Path (Mestrene og vejen) af C.W. Leadbeater, som begge var H.P. Blavatskys nære kolleger, var omdrejningspunktet for balladen.

H.P. Blavatsky

Alligevel – midt i balladen – fastholdt H.P. Blavatsky og hendes gruppe standhaftigt, at denne gruppe af “adepter” (mestre) er en realitet, og at de er direkte forbundet med menneskets udvikling. Mestrene blev præsenteret under eksotiske navne som Morya, Koot Hoomi, Serapis, Hilarion, Rakoczy, Djwhal Khul og Jesus – den samme Jesus, der kendes fra den kristne tro – og denne indre gruppe arbejdede i den ydre verden gennem disciple, der var knyttet til ashramer, som henholdsvis trænede og vejledte mennesker med god vilje overalt i alle folkeslag uafhængigt af deres etniske oprindelse. I dag kaldes disse mennesker for Den Nye Verdenstjenergruppe. Kun den indre gruppe kendte kilden til denne rådgivning, og de havde tavshedspligt.

Selvom tanken dengang blev betragtet som latterlig i intellektuelle og akademiske kredse, slog den ikke desto mindre rødder blandt mange, der var ægte og ærligt overbevist, og de idealiserede mestrene og foretog endog lange rejser til bjergene i Tibet og Peru, hvor de forgæves søgte efter medlemmerne af dette Det Store Hvide Broderskab. Helt frem til sin død blev H.P. Blavatsky svækket af polemikken og blændværket, der omgav de legender, som hun var ophav til.