Kristendommen har et andet forklaringsproblem. Kirken har ikke en egentlig udviklingslære, og derfor har kristendommen heller ikke noget personligt ansvar. Personligt ansvar er det man i åndsvidenskaben kalder karma. Hvis man har været egoistisk, ondskabsfuld og tyrannisk hele livet, kræver kristendommen intet andet, end at man omvendes på dødslejet og fortryder de negative gerninger, man har gjort gennem hele livet. Så får man uden videre adgang til den kristne løsning på efterlivet – altså den evige salighed i Himlen.

Hvis man skal sammenfatte disse spørgsmål, kan man konstatere, at kilderne til den kristne lære ikke kan stå for en historisk forskning, og dogmerne i den kristne lære ikke kan stå for en logisk analyse.

Over for religionen er der en faktor, som er relativ ny i det europæiske kulturliv, nemlig naturvidenskaben. Den er vokset frem blandt andet i et modsætningsforhold til kirken og religionen. Naturvidenskaben er uden tvivl blevet irriteret over den ubetingede tro, som kirken krævede, og den har protesteret imod den. Derfor har den sandsynligvis i mange tilfælde – mens den voksede frem – støttet materialistiske teorier, mere end den ellers ville have gjort. Et eksempel er darwinismen.

Det hele kulminerede omkring 1850 i en bevægelse, man kaldte positivisterne, hvor man i fuld alvor mente, at man nu var nået så langt med det naturvidenskabelige verdensbillede, at alle gåder meget hurtigt ville blive løst. Mennesket ville ud fra en naturvidenskabelig holdning blive i stand til at kunne forklare alle de såkaldte “evige spørgsmål”. Det skete navnlig i forbindelse med atomteoriens fremkomst.

Men samtidig skete der en ting, som er meget vigtig af principielle årsager: Man nåede grænsen for direkte iagttagelse. Man kunne ikke længere iagttage det, man talte om – nemlig atomernes og elektronernes verden. I denne mikroverden måtte man i høj grad støtte sig til matematiske beregninger, opstillinger, modeller og hypoteser. Man kan derfor sige, at naturvidenskaben på dette område forlod sit grundlæggende empiriske (erfaringsbaserede) fundament. Naturvidenskab blev i højere grad spekulation … i hvert fald på dette specielle område.

Men indenfor et formelt system vil der altid være noget, man ikke kan forklare, nemlig de fænomener, der falder udenfor systemet. Og åndsvidenskaben påstår, at der findes dimensioner i tilværelsen, som aldrig ville kunne forklares ud fra en ren materialistisk eller fysisk begrebsmodel.