Livet ER
At fremme åndelige fremskridt er ikke muligt, før man forstår de symboler, der viser, at de egenskaber, der repræsenterer liv, udelukkende grænser op til et midlertidigt spændingsfelt i bevidsthedsområdet. Ved hjælp af forestillingsevnen skal man overføre alle begreber til bevidstheden, f.eks. farve, varme, udvikling, relationer, vækst, aspiration, længsel, fremskridt, tidsfornemmelse, tendenser og alt det, den tibetanske mester Djwhal Khul kalder "meningens verden". Det, der er tilbage, efterhånden som man opdager den evige, tidløse "betydningens verden", er ånd, liv og syntese. Form er ikke et åndeligt princip − heller ikke "åndelige" former som sjæl og Hierarki. Alle de mange former for kvalitet, der gør livet værd at leve, er fortsat begrænset til de områder, hvor tid og mening er dominerende. Som enhed kan man løfte sig op over bevidsthed, op til det område hvor LIVET ER. Men teori er utilstrækkelig − kun erfaring kan gennemføre det. Den monadiske påvirkning er tiltagende i gruppelivet, og det gode nye er, at den primært semibevidste monadiske erfaring skaber et helt andet perspektiv, som på dynamisk måde stimulerer kreativitet. Der er behov for at blive bedre til at registrere den monadiske påvirkning.
Er man parat, er fremtiden her nu
I fremtiden vil ubegrænset information være tilgængelig i alle dele af verden. Den omfattende adgang til at få indsigt vil i en vis forstand stimulere en del af menneskeheden til at opnå en form for alvidenhed, der definitivt ændrer dens følelse af alt, hvor tid er impliceret. Tid − ligesom bevidsthed − vil ikke forsvinde, men den vil antage en mere fleksibel eller relativ form. Selv når tilstrækkelig information er tilgængelig, fortsætter man vanemæssigt med at søge mere information i stedet for at gå mere i dybden og integrere den betydning, som man har forstået. Det er den frygtede vej med den mindste modstand. Hvis man vil studere det, man har forstået mere dybtgående, skal man modstå fristelsen til at spørge andre, om de kender svarene på enhedsbegrebet fra deres studier eller fra deres meditationer. Hvis man vil transformere enhedsteorien til personlig forståelse, skal man nærme sig processen på en mere sjælsbevidst (ikke kun venlig, ikke kun kærlig) måde. Hvis man ikke har registreret tilstrækkelig monadisk forståelse, før interessen begynder at aftage, bliver den ihærdige indstilling ikke andet end en ligegyldig vane. Det kan ske både for grupper og for enkeltpersoner. Det er kun en direkte påvirkning af den åndelige vilje i menneskets egen bevidsthed, der kan skabe forskellen. Og den åndelige vilje vedrører kun helheder.
|
