Problemer med den
konkrete intelligens
(Intellekt)
o Hvis man forveksler kærlighedsfølelser og hengivenhed med sjælsintelligens.
o Hvis man har en følelse af at være uværdig, er man ikke parat til monadisk samhørighed.
o Hvis man opfatter andre som mentalt anderledes end sig selv, hvad angår intelligens og tænkeevne.
o Hvis man tror på "individuelle sjæle", engle og skytsengle.
o Hvis man ser sjælen "som en skabning" højere end sig selv i tid og rum.
o Hvis man opfatter sjælen som en kanal eller som modtagende ved enden af kanalen, skiller man sig effektivt ud fra at kunne leve som sjæl.
o Hvis man fejlagtigt viser upersonlighed til andre mennesker i stedet for at vise upersonlighed i forhold til deres fejl og begrænsninger.
o Hvis man viser irritation og skuffelser i relation til sin egen personlighed og dermed forsinker fremskridt. Alle personligheder er som de legendariske "små børn", der inviteres til at komme nærmere, og derfor skal de behandles godt.
o Hvis man aldrig glemmer, at negative iagttagelser af andre er en refleksion af egen ufuldkommenhed.
o Hvis man vanemæssigt og respektfuldt at stræber efter sjælsbevidsthed, afskærer man sig fra at leve som sjæl.
o Hvis man har urealistiske, personlige forventninger vedrørende mestrene, forsinker man sin egen bevidsthed i at opnå hierarkisk natur.
o Hvis man tror, at forløsning og sjælsintegration er fremtidige mål, skabes der en kunstig adskillelse fra sjælen. Alle mennesker er sjælsintegrerede fra fødslen.
o Hvis man adskiller sig fra hjerte/sjæl og tænker på sig selv (eller andre) som en personlighed, forhindres barmhjertighed − dvs. at det mislykkes at se, at "kun for Guds ære vandrer jeg".
o Hvis man ikke giver afkald på følelsen af individualitet til fordel for følelsen af enhed.
o Hvis man mislykkes med at tage det næste skridt i udviklingen.
|