Når man praktiserer samhørighed og identificerer sig med syntese, så bliver symbolske idéer (hierarkisk indvielse og shamballisk engagement) som åbne døre, der indbyder til at gå ind. Eksperimentel tænkning kræver særlig lang tid og stor indsats. Selvom ingen holder mennesket tilbage, udelukker det af og til sig selv fra en dybere forståelse på en så ligegyldig og fortvivlende måde, at det er sørgeligt at iagttage. Hvis man mangler enten abstrakt forestillingsevne eller åndelig bevidsthed til effektivt at inkludere sig selv som et element i den hierarkiske helhed, så udelukkes man på grund af forsømmelse. Hvis man ikke på effektiv måde kan tilslutte sig ved at meditere på mestrene og indvielserne, så udelukkes man (for et stykke tid), og så kræves der mindre rutine i symbolsk abstraktion for at fortolke hierarkisk. Den største risiko ved hierarkisk tænkning er, hvis man "tror man tæller med", for så skaber man et selvbedrag, der er baseret på enten åndelig ambition eller ønsketænkning. Og hvis man isolerer en del af sin intelligens som vejleder eller skytsengel, så er synteseskabende tænkning ikke mulig. Når samhørighed opleves personligt og kommer til udtryk på en acceptabel måde af den abstrakte tænkeevne (der klart er mere subtil, end det man normalt oplever som rimeligt), så kan man uden risiko gå videre i et stadig større perspektiv.

Abstraktion skal i åndelig henseende forstås som en evne, der kræver fornuft, praksis, og en forstående accept af, at hjertet – sjælen − har en mental kvalitet og er det midterste princip i tænkeevnen − hierarkisk intelligens. Først når man ser alt det, man er, som aspekter af sin intelligens, så kan man arbejde effektivt med abstraktion og skabe sin egen intuitive forståelse. På det punkt er det ikke tilstrækkeligt at arbejde symbolsk "som-om" med kærlighed og lys, med brobygning og planlægning, for her kræves en esoterisk forståelse af sjælsbevidsthed og syntese. Man vil kunne opfatte visdom, når man væver sin abstrakte opfattelse af den solare erkendelses betydning sammen med sin åndelige og planetariske forståelse af samhørighed. Udholdenhed og fokus er en betingelse for at opnå succes, når man arbejder som én med synteseskabende intelligens. Efterhånden som man nærmer sig toppen af den jordiske stige og erfarer guddommelighed, så kan man vælge (på opfordring) at tilpasse sig syntese ved at tænke abstrakt "som én", eller man kan vælge (på opfordring) at blive i den åndelige sjælsbevidstheds komfortable tilbagetrukkethed. Man kan vælge at skærpe sin intelligens ved at forestille sig en skabelon til samhørighed og acceptere det synteseskabende mandat til at deltage i den større forbindelse med den guddommelige intelligente vilje − eller lade være. Alle mennesker har frihed til at beslutte, hvilken mur "bevidsthedsstigen" skal stilles op ad. Hvis man vælger syntese, så åbner hierarkiske symboler sig for en direkte indre opfattelse af abstraktion, hvor tankelivet bliver tilstrækkeligt klart til, at man selv kan se Den Enes guddommelighed.