Det dobbelte lys i
Den Enes tænkeevne
Planche-Det-dobbelte-lys
Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover.
Det teoretiske spændingsfelt mellem stof og ånd kan man naturligvis fortsat opfatte, forstå, bruge og respektere, men sjæsbevidstheden er alene en metode til at nå et mål. Sjælen er ikke menneskets mål. Den er heller ikke en enhed, der skal beundres for sin egen skyld i kærlighedens navn. Mennesket rummer de samme symbolske relationer som Kristus og Buddha. Men man kan ikke personificere relationer til former uden for sig selv (f.eks. guder, skytsånder, sjæle, engle og såkaldte opstegne mestre), fordi personificering er delelig, og den fragmenterer intelligensen, forstyrrer effektiviteten i abstraktionsevnen og blokerer for åndelig modenhed. Man kan kun arbejde som sjæl i det indre − ikke i det ydre. Med abstrakte formuleringer kan man − når man betragter bevidsthed som energi − blive for konkret, hvis man forbinder magnetisme og udstråling med former som kanaler og strømme. Relativ mening forbinder Den Ene med de mange, Shamballa/menneskehed, monade/personlighed, abstrakt/konkret tænkeevne, ånd/stof. Ser man det som et spændingsfelt (ikke som mennesket), er det tydeligt, hvorfor Kristus, da han talte som sjæl, pointerede over for menneskeheden, at "ingen kan komme til Faderen uden gennem mig". Der findes ingen andre måder at gå fra personlig intelligens til synteseskabende intelligens end via hierarkisk abstraktion. Der findes ingen anden måde at arbejde med shamballisk hensigt end ved at opfatte og acceptere hierarkisk tilknytning. En endelig bevidsthedsmæssig accept af den hierarkiske natur kan man ikke undgå (selvom den er forsætligt eller vanemæssigt forsinket) på grund af dens rodfæstede relation med den shamballiske syntese.
|