Abstraktion
Abstraktion er et vanskeligt begreb at beskrive helt nøjagtigt, og derfor bruger man ofte symbolik. Det er let at beskrive dualitet som yin og yang, men alt for ofte bemærker man ikke den abstrakte cirkel, der rummer dem begge − og den synteseskabende abstrakte tænkeevne i sin helhed rummer både eksklusivitet (den konkrete tænkning) og inklusivitet (midterprincippet i tænkning). Dualiteter og deres permanente relation (bevidsthed) er tilsammen mere omfattende end summen af hver enkelt del. Hvad angår tænkning, er den "mere omfattende" (afhængig af størrelsesforholdet) for Planetlogos og Sollogos og "Den Ene", "i hvem vi lever, ånder og er"[1] eller "om hvem, der intet kan siges". At frigøre erkendelsen fra de indre symbolske rammer (der inkluderer sjælsbevidsthed og tid) kræver en synteseskabende "sans" for samhørighed. Den synteseskabende vilje − eller shamballiske vilje − kræver, at man ikke arbejder symbolsk, men abstrakt (en helt anden metode), og at man udtrykker samhørighed i sin væren.
Den shamballiske tænkemåde (at tænke som én) er abstrakt og synteseskabende, den hierarkiske tænkemåde (der kommer til udtryk kollektivt, via grupper og sjæle) er relativ og bevidst, og den helt menneskelige erkendelse (der er individuel) kommer i brudstykker og hører til personligheden. Her skal man skelne mellem personlige (eksklusive) og hierarkiske (inklusive) holdninger, men at beskrive den universalitet, der er uløseligt forbundet med en synteseskabende intelligens, er naturligvis ikke så let. Selvom det samlede helhedsindtryk ligger fast, kan man når som helst opleve udsving i holdninger og i den relative orientering, fordi bevidstheden har tendens til at blive stimuleret i en nedgangsperiode og at blive sjælspåvirket i en opgangsperiode. Selv en sporadisk koordination med en nedadstrømmende (stimulerende) kraft kan skabe ydre problemer og splittelse, som man kalder personlighedens "selvdestruktive" tendenser. Koordinering med hierarkiske og nedstrømmende energier (som dog også kan virke destruktive) har tendens til at frigøre mennesket fra symbolsk begrænsning, som kan føre til shamballisk erkendelse.
_________________________________
[1] Apostlenes Gerninger: 17,28
_________________________________
|