Naturvidenskaben er stadig optaget af idéernes stoflige iklædning, og først når forskerne begynder at interessere sig for filosofi, vil de begynde at forstå, hvad iklædningerne i virkeligheden er. Naturvidenskaben beskæftiger sig kun med det, den kan se, føle og røre ved, men hvis der bag forskningen ligger en ægte søgen efter virkelighed og sandhed – hvis forskerne bag det forgængelige og ved hjælp af det uvirkelige søger det evige og det virkelige – vil dette princip ligge til grund for undersøgelsesmetoderne. Det vil gå op for forskerne, at når den videnskabelige intelligens stræber efter at finde sandheden, er det vigtigt at huske, at sandheden er et aspekt af det evige – af Den Ene – som også er den kraft, der leder udviklingen mod viden, visdom og fuldkommenhed.

Når man går tilbage i historien og følger civilisation efter civilisation og alle de forskellige organisationsformer, som menneskeheden har udviklet og afprøvet i udviklingens løb, erkender man, at den ene form efter den anden forfaldt og blev tilintetgjort, fordi civilisationen ikke respekterede og realiserede lovene for rigtige og retfærdige menneskelige relationer i samfundet. I stedet udnyttede eller latterliggjorde man lovene. Og når man sætter sig ud over de fundamentale love, fødes, vokser, forfalder og forgår civilisation efter civilisation. Nutidens store problem er at forsøge, om det er muligt at finde en løsning, der kan skabe et samfund, der er i overensstemmelse med de fundamentale lovmæssigheder for et retfærdigt liv, og som skaber rigtige menneskelige relationer.

Evolution er udfoldelse af menneskets skæbne, og den magt, som forsøger at skabe balance og retfærdighed, er den samme magt, som menneskets intelligens er en del af. Under udforskningen af naturen skal menneskets intelligens hele tiden huske på evolutionen overordnede sandhed – at evolutionen trin for trin løfter sig op til en højere og højere bevidsthedsmæssig udvikling i menneskeheden. At tro at stoffet og de fysiske sanser repræsenterer hele sandheden, er til skade for guddommelighedens vækst og udfoldelse i mennesket. Forholdet mellem det lavere og det højere forandrer karakter i evolutionens løb, efterhånden som de mere medmenneskelige egenskaber udvikles.