Videnskaben, religionens hjælper
Forskeren, den åndelige sandheds tjener
Fra nutidens naturvidenskabelige eksperimenter er forskerne meget hurtigt på vej mod et område, hvor naturvidenskaben bevæger sig ind over grænsen til religionens område, og ligesom i de gamle religioner er naturvidenskaben ved at blive en del af selve religionen. Naturvidenskabens forsker bliver religionens hjælper og de store åndelige sandheders tjener, for når tro bliver til viden, slipper man for den mistillid, der er vokset frem pga. konflikten mellem religion og videnskab. Konflikten stammer bl.a. fra det faktum, at videnskaben blev bragt til Europa fra Mellemøsten af maurerne, og derfor kom videnskaben ikke automatisk ind under kristendommen.
Men tiden er inde til at lade forestillingen om konflikt og modstridende interesser forsvinde og i stedet koncentrere sig om, at den naturvidenskabelige forsker og religionens repræsentanter søger den samme sandhed men hver på sin måde – den ene ved hjælp af iagttagelse, og den anden ved hjælp af åndelig inspiration. Begge metoder fører til åbenbaring af det guddommelige, som findes i naturens kendsgerninger og i naturlovene.
|