RODCHAKRAET

Det første center - rodcentret - befinder sig ved roden af rygsøjlen (ved mellemkødet et stykke oppe i kroppen mellem kønsdelen og anus). Det har en primær kraft, der stråler ud i fire eger, og bølgerne er derfor organiseret på en måde, at det giver indtryk af, at det er opdelt i kvadranter, der skiftevis er røde og orange og med hulrum imellem. Det giver centret et udseende, der minder om et kors, og derfor bruges korset ofte som symbol for dette center. Nogle gange ses det som et flammende kors, og det er da også her, slangeilden har sit udspring. Når rodchakraet fungerer nogenlunde kraftigt, er farven ildrød og orange. Farverne svarer til den type vitalitet, der strømmer ned til det fra miltcentret. Det bør bemærkes, at der for hvert enkelt chakra ses en tilsvarende overensstemmelse mellem farven og vitalitetstypen.

Det andet center der, som navnet antyder, ligger ved milten, har til opgave at specialisere, opdele og kanalisere den vitalitet, der strømmer fra Solen til legemet. Vitaliteten strømmer derefter ud fra centret i seks horisontale strømme, mens den syvende af strømmene suges ind i hjulets nav. Miltcentret har således seks kronblade eller bølger, der alle har forskellige farver. Det er meget strålende, glødende og minder om en sol. Hver af hjulets seks dele er primært kendetegnet af den farve, der er karakteristisk for livskraf­tens enkelte strømme ‑ rød, orange, gul, grøn, blå og violet. (Se oversætternes bemærkning vedrørende miltcentret og sakralcentret tidligere i teksten).

Det tredje center - solar plexus centret - ligger ved navlen eller i solar plexus-området. Det modtager en primær kraft med ti udstrålinger, og vibrationerne deler sig derfor i ti bølger eller kronblade. Centret står i meget nær forbindelse med forskellige følelser og sindsbevægelser. Den dominerende farve er en ejendommelig cocktail af flere røde nuancer, blandet med en hel del grønt. Områderne er på skift især røde og grønne.

Det fjerde center - hjertecentret - ligger ved hjertet og har en glødende gylden farve. Hver af dets kvadranter er delt i tre af­delinger, og centrets primære kraft danner dermed tolv bølger og tolv eger.

Det femte center - halscentret - der ligger ved struben, har seksten eger. Det har derfor seks­ten tydeligt markerede afdelinger. Der er en hel del blåt i centret, men helhedsindtrykket er sølvskinnende og lysende på en måde, der leder tanken hen på måneskin på en kruset vandoverflade. De dominerende farver i centrets forskellige afdelinger er skiftevis blåt og grøn.

Det sjette center - pandecentret - der befinder sig mellem øjenbrynene, ser ud, som om det var delt i to halvdele. Den ene halvdel er hovedsageligt rosa, dog iblandet en hel del gult, og den dominerende farve i den anden halvdel er en slags purpurblåt - igen helt i overensstemmelse med farverne på de specielle vitalitetstyper, der beliver centret. Muligvis er det årsagen til, at man i indiske lærebøger kan læse, at dette center kun har to kronblade, men hvis man tæller de bølger, der er af samme type som dem, man ser i de øvrige centre, opdager man, at halvdelene er opdelt i otteogfyrre afsnit. Dermed bliver der seksoghalvfems i alt, fordi centrets primære kraft har dette antal udstrålinger.

Dette pludselige spring fra seksten til seksoghalvfems eger og den endnu mere overraskende ændring fra seksoghalvfems til ni hundrede og tooghalvfjerds mellem dette chakra og det næste viser, at der nu er tale om centre af en helt anden orden end dem, der hidtil er omtalt. Man kender endnu ikke alle de faktorer, der bestemmer antallet af eger i et chakra, men det er allerede indlysende, at de repræsenterer nuanceringer i den primære kraft. Der må udføres i hundredvis af iagttagelser og sam­menligninger, som må laves, gentages og bevises igen og igen, før det er muligt at sige ret meget mere om dette forhold. Men allerede nu kan man fastslå, at selv om personlighedens behov kan dækkes af et begrænset antal krafttyper, så møder man en sammensat­hed og en mangfoldighed i de højere og mere varige men­neskelige principper, som kræver langt flere modifikationer for at energien kan komme til udtryk.

Det syvende center - kroncentret ­- befinder sig på toppen af hovedet eller issen. Når dette center er opvækket og i fuld aktivitet, er det det mest strålende af dem al­le. Det har et væld af ubeskrivelige kromatiske virkninger og vibrerer med en næsten ufattelig hastighed. (Ordet kromatisk kommer egentlig af chroma, der på græsk betyder farve. Den kromatiske skala omfatter tolv halvtonetrin inden for en oktav). Kroncentret ser ud til at rumme alverdens prismeagtige nuancer, men den dominerende farve er i det store og hele violet. I indiske lærebøger oplyses det, at centret har tusinde kronblade, og det er faktisk tæt på sandheden, for antallet af den primære krafts bølger i centrets ydre cirkel er 960. Disse mange linjer er nøjagtigt vist i planchen med kroncentret, selv om det næsten er umuligt at udføre dem, sådan at de ses som adskilte kronblade. Kroncentret har desuden endnu en ejen­dommelighed, som ikke ses i de andre chakraer, nemlig en slags subsidiær, central skinnende hvid strømhvirvel med en gylden glød i midten ‑ en underordnet aktivitet, der har tolv separate bølger.

Kroncentret er som regel det sidste, der opvækkes. I begyndelsen har det samme størrelse som de øvrige centre, men efterhånden som mennesket gør åndelige fremskridt, vokser det langsomt i størrelse, indtil det dæk­ker stort set hele issen. Der er også en anden speciel ting i forbindelse med centrets udvikling. I begyndelsen ses det som en fordybning i æterlegemet ligesom alle de andre centre, men når mennesket erkender, at det reelt er en fyrste, der hersker over det guddommelige lys og rundhåndet kan dele ud af sin rigdom til alle andre, vender chakraet så at sige indersiden udad. Det fungerer nu ikke længere som en kanal for indstrømmende kraft, men som et udstrålende center. Det er ikke længere en fordybning, men en udvidelse, der hvælver sig over hovedet som en kuppel - en ægte ophøjelsens krone.

Østerlandske billeder og statuer af guder og af højt indviede viser denne udvidelse. I figur 2 ses udvidelsen på hovedet af herren Buddha på en statue i Borobudur på Java. Det er den traditionelle måde at vise det på, og denne version findes på hovedet af tusindvis af billeder af herren Buddha overalt i Østen. I mange tilfælde ser man, at sahasrara‑chakraets to trin er vist ‑ først den større hvælving med 960 kronblade, og derefter den mindre med 12, som udspringer af den. Hovedet til højre forestiller Brahma fra Hokké-do i Todai-ji i Nara i Japan fra år 749, og man ser, at statuens hovedbeklædning er formet som dette chakra, dog i en noget anden form end i førstnævnte tilfælde, idet der en krone af flammer udspringer fra det.

Fig. 2

Det samme ses i kristen symbolik. Her ses den i de fireogtyve ældste kroner, som konstant kastes for Guds trone. Hos det højt udviklede menneske udstråler der en glans og pragt fra dette kronchakra, som danner en virkelig krone, og passagen i Bibelen symboliserer, at alt, hvad et menneske opnår, al den positive karma, det skaber, og al den overjordiske åndelige kraft, det udvikler, kaster det altsammen altid for fødderne af Logos og til gavn for Hans arbejde. Dette menneske kan derfor igen og igen kaste sin gyldne krone, for den bliver konstant reproduceret, fordi kraften vælder op fra menneskets indre.