De tre kræfter, der allerede er omtalt ‑ pri­mærkraften, vitaliteten og kundalini - står ikke i direkte forbindelse med menneskets tanke- og følelses liv, men alene med fysisk velbefindende. Blandt de kræfter, som strømmer ind i chakraerne, er der derimod nogle, man kan kalde psy­kiske og åndelige. De har ikke forbindelse med de to laveste centre, men navlecentret og de centre, der befinder sig højere oppe i legemet, er indgangsporte for kræfter, der påvirker den menneskelige be­vidsthed.

I The Inner Life har jeg forklaret om tankecentre, at tankestof er meget klart definerede ting, som optager plads i rummet. Tanker, der drejer sig om samme emne og har samme karakter, har tendens til at samles, og derfor skabes der et tankecenter for beslægtede emner et bestemt sted i atmosfæren, og centret tiltrækker andre tanker om samme emne og dermed øges centrets størrelse og indflydelse. På denne måde kan en tænker yde sit tankemæssige bidrag til et center, men vedkommende kan også blive påvirket af det, og det er en af grundene til eksistensen af den kollektive bevidsthed, hvor mennesker tænker i flok. For mentalt dovne mennesker er det nemmere at acceptere en skræddersyet tanke fra en anden end at gøre sig den mentale ulejlighed at overveje en sags forskellige aspekter og selv dan­ne sig en mening om den.

Sådan forholder det sig med tanker på mentalplanet, og med modi­fikationer er det samme tilfældet med følelser på astralplanet. Tanker bevæger sig med lynets hast gennem mentalplanets subtile stof, og tanker overalt i verden om et bestemt emne kan derfor nemt samle sig i et enkelt tankecenter og alligevel være tilgængeligt og tiltrække enhver, der tænker på emnet. Selv om det astrale stof er langt finere end det fysiske, er det dog tættere end mentalplanets. De store skyer af ”følelsesformer”, som i astralverdenen udvikles af stærke følelser, farer ikke alle sammen til et enkelt verdenscenter, men de smelter i stedet sammen med andre former af samme natur i deres egen nær­hed. Derfor svæver der næsten overalt enorme og meget stærke former af følelser omkring, og et menneske kan nemt komme i kontakt med dem og blive påvirket af dem.

Denne realitet er forbundet med det emne, der her udforskes, for påvirkningerne sker gennem et af chakraerne. Hvad der mere præcist menes, kan eksempelvis beskrives ved hjælp af et menneske, det er fyldt af frygt. I Det Synlige og Det Usynlige Menneske vises astrallegemets tilstand hos et frygtsomt menneske i planche 14. De vibrationer, der udstråler fra et astrallegeme i den tilstand, vil øjeblikkelig tiltrække enhver sky af frygt, som måtte være i nærheden. Hvis den pågældende hurtigt kan komme sig af sin angst og beherske den, vil skyerne langsomt trække sig tilbage. Men hvis frygten fortsætter eller øges, vil skyerne udlade deres ophobede energi gennem solar plexus chakraet, og angsten kan blive panisk, og personen vil totalt mister herredømmet over sig selv og måske kaste sig ud i en eller anden fare. Enhver, der bliver rasende, tiltrækker på samme måde vredesskyer, der kan ændre harme til voldsomt raseri ‑ en tilstand hvor en uimodståelig impuls kan resultere i et mord næsten uden at personen er klar over det. Et menneske, der giver efter for depression, kan blive drevet ud i en forfærdelig tilstand af permanent melankoli, og et menneske, der lader sig overvælde af tanker om primitive begær, kan periodisk blive opslugt af lidenskab og sanselighed, og under indflydelse af disse begær kan det begå forbrydelser, som det vil tænke på med rædsel, når det genvinder fornuften.

Alle disse unyttige strømninger når frem til mennesket gennem solar plexus chakraet, men der er heldigvis andre og højere muligheder. Der er for eksempel skyer af kærlighed og åndelig følelse, og den, som giver næring til disse ædle følelser, får dem forstærket gennem hjertechakraet, sådan som det vises på plancherne 11 og 12 i Det Synlige og Det Usynlige Menneske.

I A Study in Consciousness taler Annie Besant om den type sindsbevægelser, der påvirker solar plexus chakraet som beskrevet ovenfor, og hun inddeler følelserne i to grupper - de kærlige og de ha­defulde. Alle hadefulde følelser påvirker solar plexus chakraet og de kærlige påvirker hjertechakraet. Hun skriver:

”Man kan se, at begæret har to primære udtryks­former - begær efter at tiltrække for at eje eller for igen at komme i kontakt med en eller anden genstand, der tidligere har været årsag til nydelse, og begær efter at frastøde enhver genstand, som tidligere har været årsag til smerte, for at jage den langt væk eller for at undgå at komme i berøring med den. Man kan se, at tiltrækning og frastødning er to former for begær, der behersker personligheden.”

”Når det drejer sig om en følelse, der er et begær, blandet med intellektet, ser man uundgåeligt den samme todeling. Den følelse, der af natur til­trækker, og som trækker objekterne mod hinanden ved hjælp af nydelse - den integre­rende energi i universet - kaldes kærlighed. Den følelse, som af natur frastøder, og som presser objekterne fra hinanden ved hjælp af smerte - den opløsende energi i universet - kaldes had. Det er de to stammer, der skyder op fra begærets rod, og alle de følelsesmæssige forgreninger kan spores tilbage til den ene eller den anden af disse to.”

”Derfor er kendetegnene for begær og følelse de samme. Kærligheden søger at drage den tiltrækkende genstand til sig eller prøver at få fat i den for at forene sig med den, eje den eller blive ejet af den. På samme måde som begæret binder den gennem nydelse og lykke. Kærlighedens bånd er faktisk mere bestandige og komplicerede og består af talrige og finere tråde, der er vævet sammen i et mere indviklet mønster. Men det, der er det inderste i begærtiltrækningen - sammenknytningen af to genstande - er også det inderste i den følelsesmæssige tiltrækning … i kærligheden. På samme måde forsøger hadet at skubbe den frastødende genstand fra sig eller at flygte fra den for at skille sig af med den, for at frastøde den eller blive frastødt af den. Hadet adskiller gennem smerte og følelsen af at være ulykkelig. Det inderste i begærfrastødningen, der skubber to genstande væk fra hinanden, er derfor også det inderste i den følelsesmæssige frastødning … i hadet. Kærlighed og had er de mere udviklede, tankeprægede former af de primitive begær efter at besidde og at undvige.”

Senere forklarer Annie Besant, at hver af disse to store følelser kan deles i tre dele, alt eftersom det menneske, der beliver dem, føler sig stærk eller svag.

”Når kærligheden er nedadrettet, viser den sig som velvilje, og når den er opadrettet, som ærbødig­hed. Det er i almindelighed de forskellige fælles kendetegn for kærlighed fra overordne­de mod underordnede og fra underordnede mod overordnede. Det normale forhold mellem mand og kvinde og mellem brødre og søstre giver mulighed for at studere, hvordan kærligheden kommer til udtryk mellem ligestillede. Vi ser, at den viser sig som gensidig ømhed og tillid, som hensynsfuldhed og respekt, som et ønske om at gøre tilpas, som hurtig indsigt i og bestræbelse for at opfylde den andens ønsker og som generøsitet og overbærenhed. Man finder de samme karaktertræk som i kærlig­hedsfølelserne fra overordnede mod underordnede, men de er alle præget af gensidighed. Man kan altså sige, at det fælles kendetegn for kærlighed mellem ligestillede, er ønsket om gensidig hjælp.”

”Kærlighedsfølelsens tre hovedafdelinger er derfor velvilje, ønske om gensidig hjælp og respekt, og alle kærlighedsfølelser kan henføres til den ene eller den anden af disse tre afdelinger. Alle menneskelige forhold kan sammenfattes i tre grupper - overordnedes forhold til underordnede, forholdet mellem ligestillede og underordnedes forhold til overordnede.”

Derefter forklarer hun hadfølelserne på samme måde.

”Når hadet er nedadrettet, viser det sig som foragt, og når det er opadrettet, som frygt. På samme måde vil had mellem ligestillede vise sig som vrede, stridbarhed, mangel på respekt, vold, aggressivitet, jalousi, uforskammethed etc. ‑ altså alle de følelser, der støder mennesker væk fra hinanden, når de står som konkurrenter og ikke går hånd i hånd. Det fælles kendetegn for had mellem ligestillede er derfor et gensidigt ønske om at skade hinanden, og hadfølelsens tre hovedkendetegn er foragt, et gensidigt ønske om at skade hinanden og frygt.”

”Kærlighedens karakteristika i alle dens manifesta­tioner er sympati, selvopofrelse og ønsket om at give. Det er kærlighedens tre primære faktorer, uanset om de kommer til udtryk som sympati, ønske om gensidig hjælp eller som respekt, for de arbejder alle direkte i tiltrækningens tjeneste og resulterer i forening, som er kærlighedens natur. Kærligheden er derfor udtryk for ånden, for sympati består i at føle det samme for en anden, som man ville føle for sig selv. Selvopofrelse er anerkendelse af en andens krav, som om det havde været ens eget. Og at give er forudsætningen for et åndeligt liv. Man kan derfor se, at kærligheden hører til ånden og univer­sets livsside.”

”Hadets karakteristika i alle dets manifestationer er derimod antipati, selvforherligelse og ønsket om at tage. Det er hadets tre primære faktorer, hvad enten de kommer til udtryk som foragt, et gensidigt ønske om at skade hinanden eller som frygt. Alt dette står direkte i frastødningens tjeneste og skubber mennesker fra hinanden. Hadet er derfor udtryk for stoffet. Det betoner mangfoldighed og forskelligartethed. Det er i sit inderste væsen adskilthed og hører til universets formside.”