Den sekskantede mandala eller ”cirkel” i hjertelotusens frøhus betragtes som et symbol på luftelementet. Men mener, at de enkelte chakraer står i forbindelse med et af elementerne jord, vand, ild, luft, æter eller tanke. Elementerne skal betragtes som tilstande af stoffet og ikke som det, der i nutidens kemi forstås ved begrebet element. De svarer derfor til udtrykkene fast, flydende, ild‑ eller gasagtigt, luftformigt og æterisk og kan i nogen grad sammenlignes med underplaner og planer ‑ det fysiske, det astrale, det mentale, etc. Disse elementer repræsenteres af bestemte symbolske yantraer eller diagrammer, der er vist i Shatchakra nirupana og udført inden i lotusblomsternes frøhuse.

Tabel VII

Planche - Tavle VII

Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover.

I listen er der nogle gange anført orangerødt i stedet for gult, blåt i stedet for røgfarvet og sort i stedet for hvidt i det femte chakra, selv om det er forklaret, at sort repræsenterer indigo eller mørkeblåt.

For vesterlændinge er det besynderligt, at tanken hører til elemen­terne, men hinduen ser anderledes på det, idet tankesindet betragtes som et redskab for bevidstheden. Hinduerne betragter sædvanligvis tingene fra et meget højt standpunkt - tilsyneladen­de ofte fra monadens. I kapitel 7 af Bhagavad Gita siger Shri Krishna for eksempel: ”Jord, vand, ild, luft, æter, manas og fornuften (buddhi) og egoisme (ahamkara) ‑ det er den ottefoldige inddeling af min prakriti - min natur.” Lidt senere omtaler han disse otte inddelinger som ”min lavere natur”.

Disse elementer står som allerede nævnt i forbindelse med planerne, men chakraerne synes ikke at være specifikt forbundet med dem. Når yogien mediterer over elementerne og deres symboler i hvert chakra, bliver han uundgåeligt mindet om planerne. Denne form for meditation kan desuden blive et hjælpemiddel, som han anvender til at løfte brændpunktet for sin bevidsthed fra det ene underplan til det næste, indtil han når frem til det syvende eller højeste og derigennem til noget endnu højere.

Bortset fra muligheden for at bevæge sig fuldt bevidst ind på et højere plan, er meditationen et middel til at løfte bevidstheden, sådan at den fornemmer indflydelserne fra en højere verden og modtager indtryk ovenfra. Den kraft eller indflydelse, der således modtages og fornemmes, er utvivlsomt den ”nektar”, der omtales i litteraturen, og som jeg kommer ind på under beskrivelsen af, hvordan den aktiverede kundalini føres frem til det højeste center.

I Nature’s Finer Forces p. 2 har pandit Rama Prasad skrevet en tankevækkende afhandling om grundene til yantraernes geometriske former. Hans forklaringer er for vidtløftige til, at de kan gengives her, men det er muligt at give et kort resumé af nogle af hans grundlæggende tanker. Han påstår, at lige som der findes en lysførende æter, der overfører lyset til vores øjne, findes der desuden en særlig ætertype for hver af de øvrige sanser ‑ lugt, smag, følesans og hørelse. Disse sanser står i forbindelse med de elementer, som yantraerne repræsenterer ‑ lugtesansen med det faste stof (firkanten), smagsevnen med det flydende (halvmånen), synsevnen med det gasagtige (trekanten), følesansen med det luftformige (seks­kanten) og hørelsen med det æteriske (cirklen). Panditen påstår, at lyden forplanter sig i form af en cirkel, og dermed mener han, at den stråler ud i alle retninger, og derfor hører cirk­len til det femte chakra. Han siger, at lyset forplanter sig i form af en trekant, da et givet punkt i lysbølgen bevæger sig lidt fremad og ligeledes vinkelret på lysbølgens bane, og når bevægelsen er fuldført har lyset formet en trekant, og derfor finder man trekanten i det tredje chakra. Han påstår, at der ligeledes er en bevægelse i æteren i forbindelse med følesansen, smagssansen og lugtesansen og beskriver begrun­delsen for de former, der er sat i forbin­delse med disse sanser i deres respektive cha­kraer.

På grund af sin hurtighed er antilopen et passende symbol på elementet luft og på bija eller mantraet ‑ dvs. kraften i den lyd, der styrer dette element manifesterer sig ‑ siges at være yam. Ordet udtales som bogstavet y (j), efterfulgt af den neutrale vokal a, der lyder som a'et i ”India”, og en nasal efterlyd, der minder om den, der kendes fra det franske sprog. Prikken over bogstavet repræsenterer denne lyd, og i prikken findes den guddom, der skal tilbedes i dette center ‑ den treøjede Isha. Af andre dyr kan nævnes elefanten, der sættes i forbindelse med jord på grund af sin soliditet og med æter på grund af sin bæreevne, makara eller krokodillen i vandet i det andet chakra og vædderen - der åbenbart betragtes som et temperamentsfuldt eller aggressivt dyr - i det tredje chakra. I forhold til bestemte formål kan yogien forestille sig, at han sidder på disse dyr og bruger deres kraft og egenskaber, der er udtrykt i symbolet.

Der ligger en smuk tanke bag nogle af disse mantraer. Som eksempel kan nævnes det kendte hellige ord OM. Man siger, at det består af fire dele ‑ A, U, M og ardha­matra. I Stilhedens Røst beskrives det sådan:

”Og da kan du lægge dig til hvile mellem den Store Fugls vinger. Sandelig, sød er hvilen mellem vingerne på det, som ikke er født, ej heller dør, men som er AUM alt igennem de evige tider.”

I en fodnote omtaler H.P. Blavatsky den Store Fugl som ‑ ”Kala Hamsa, fuglen eller svanen. I Nadavindupanishad (Rig Veda), siges der: 'Stavelsen A anses for at være fuglen Hamsas højre vinge, U dens venstre og M dens hale, og ardhamatraen (versemålet) siges at være dens hoved.’”

Når yogien når frem til den tredje stavelse i sin meditation går han videre til den fjerde, som er den stilhed, der følger efter. I denne stilhed tænker han på guddommen.

De guddomme, der sættes i forbindelse med chakraerne, varierer i de forskellige bøger. I Shatchakra Nirupana er Brahma, Vishnu og Shiva placeret i henholdsvis det første, andet og tredje chakra og foruden dem forskellige former af Shiva. Shiua Samhita og i andre værker forbindes Ganesha (Shivas søn med elefanthovedet) til første chakra, Brahma til andet og Vishnu til tredje. Forskellighederne skyldes sandsynligvis den sekt, der udviklede dem.

I det omtalte eksempel er Isha forbundet med Shakti Kakini som kvindelig guddom. Shakti betyder magt eller kraft. I hvert af de seks chakraer er der en af disse kvindelige guddomme ‑ Dakini, Rakini, Lakini, Kakini, Shakini og Hakini - der af nogle identificeres med de kræfter, som styrer de forskellige dhatuer eller legemlige substanser. I dette chakra sidder Kakini på en rød lotus. Det siges, at hun har fire arme ‑ fire kræfter eller funktioner. Med to af hænderne gør hun de samme tegn som lsha, når han skænker velsignelse og fjerner frygt. I de to andre holder hun en løkke ‑ et symbol, der er en anden form af ankh ‑ og en hjerneskal, der utvivlsomt symboliserer den dræbte, lavere natur.