3. kapitel

ABSORBERINGEN AF VITALITETEN

Selv om vitalitetskuglen er ufatteligt lille, er den trods alt så strålende, at den kan ses selv af mennesker, der ikke er clairvoyante. Der er mange, som hvis de ser ud mod horisonten og navnlig ud over havet, på baggrund af himlen vil bemærke i massevis af bittesmå lyspunkter, som med utrolig hastighed farer om­kring i alle retninger. Det er vitalitetskug­lerne. I fig. 5C kan man se, at de består af syv fy­siske atomer ‑ ildlivene - punkter, der er opla­det med den kraft, som hinduerne kalder prana. Det er ofte utrolig vanskeligt at forstå den helt nøjagtige betydning af disse sanskrit‑udtryk, for indernes måde at foretage disse studier er en helt anden end vesterlændingenes, men jeg mener, at prana svarer til det, vi kalder vitali­tet.

Når denne lysende kugle farer omkring i atmosfæren, er den næsten farveløs og skinner med et hvidt eller svagt gyldent lys. Men i samme øjeblik den trækkes ind i miltchakraets hvirvelstrøm, opløses den, og den deler sig i strømme med forskellige farver - selv om den ikke præcist følger vores inddeling af spektret. Når de atomer den består af, slynges omkring med hvirvelstrømmen, opfanger hver af de seks eger sig et af atomerne. Alle de atomer, der er op­ladet med gult, strømmer langs med en af egerne. Alle de atomer, der er opladet med grønt, strømmer langs med en anden etc. - mens det syvende suges ind i hvir­velstrømmens midtpunkt ‑ gennem hjulets nav. Disse stråler strømmer derefter i forskellige retninger for hver især at udføre sin specielle op­gave i forbindelse med vitaliseringen af legemet. I planche 8 vil man se et diagram, der viser de veje, som den opdelte prana føl­ger.

Som sagt er farverne på de forskellige grene af prana ikke helt de samme som de farver, vi normalt anvender i solspektret. De ligner snarere det farvespil, vi ser i kausallegemet (sjælslegemet), mentallegemet og astrallegemet på de højere planer. Den farve, vi kalder indigo, er opdelt mellem den violette og den blå stråle. Derfor findes der kun to nuancer i stedet for tre. Men den farve, vi plejer at kalde rød, er derimod delt i to nuancer - rosenrødt og mørkerødt. De seks udstrålinger er derfor violet, blå, grøn, gul, orange og mørkerød, mens det syvende eller rosenrøde atom ‑ der reelt er det første, da det er det oprindelige atom, hvor­igennem kraften først viser sig ‑ passerer igennem hvirvelstrømmens midtpunkt. Vitalite­ten er altså klart syvfoldig, men den strømmer igennem legemet i fem hovedstrøm­me. Efter at være udgået fra miltchakraet for­ener den blå og den violette stråle sig til én, og det samme er tilfældet med den orange og den mørkerøde (planche 8).

1. Den violette og den blå stråle strømmer opad til halsen, hvor det ser ud som om den deler sig, idet den lyseblå del af strålen bliver i halsen for at gennemstrømme og belive halscentret, mens den mørkeblå og violette stråle strømmer videre ind i hjernen. Den mørkeblå overføres til den lavere og midterste del af hjernen, mens den violette gennemstrømmer den øverste del af hjernen og især styrker kraftcentret på toppen af hovedet, idet den hovedsagelig spre­des gennem de 960 kronblade i den ydre del af centret.

2. Den gule stråle strømmer til hjertet, men efter at have udført sin opgave der, passerer den også videre til hjernen og gennemstrømmer den, idet den især strømmer til den tolvbladede ”blomst” midt i det højeste kraftcenter.

3. Den grønne stråle gennemstrømmer maveregio­nen. Den er navnlig centreret i solar plexus, men den beliver tydeligvis også leveren, nyrerne, tarmene og fordøjelsesorganerne i almindelighed.

4. Den rosa stråle løber langs med nerverne i hele legemet og er tydeligvis livet i nervesystemet. Det er den specialiserede vitalitet, som et menneske kan overføre til andre, som har for lidt af den. Hvis nerverne ikke forsynes betragteligt med det rosenrøde lys, bliver de overfølsomme og ret irritable. Derfor er det næsten umuligt for den pågældende at blive i samme stilling, og alligevel opnår man ingen væsentlig lindring, ved at indtage en anden stilling. Den mindste støj eller berøring er en lidelse for dette menneske, og det har det helt forfærdeligt. Hvis et sundt menneske overfører specialiseret prana til dette menneskes nervesystem, vil tilstanden straks forbedres, og erstattes af en følelse af velvære og fred. Et menneske med et stærkt helbred absorberer og specialiserer ofte meget mere af denne vitalitet, end legemet har brug for, og derfor udstråle det konstant en strøm af rosa atomer og styrker uden at vide af det både sine svagere medmennesker og uden selv at miste noget. Den overflødige energi kan også med hjælp af viljen samles og rettes den mod et menneske, man gerne vil hjælpe.

Det fysiske legeme har selv en vis instinktiv bevidsthed, som ofte kaldes den fysiske elemental. Den fysiske elemental minder om astrallegemets begærelemental, og denne instinktive bevidsthed forsøger altid at beskytte sit legeme mod farer og dække legemets behov. Elementalen har intet at gøre med menneskets egen bevidsthed, og den fungerer selvstændigt og problemfrit under søvnen, når bevidstheden har trukket sig ud fra det fysiske legeme. Elementalen er ophav til alle menneskets instinktive bevægelser, og takket være dens aktivitet fungerer det sympatiske system uafbrudt og uden at mennesket tænker over det.

Når mennesket er det, der kaldes vågen, er den fysiske elemental uafbrudt beskæftiget med selvforsvar. Den er hele tiden på vagt og holder nerverne og musklerne anspændt. Om natten eller på andre tidspunkter, hvor et menneske sover, lader elementalen nerver og muskler slappe af, og den er navnlig optaget af absorbering af vitalitet og restituering af det fysiske legeme. Denne opgave løser den bedst i den første del af natten, fordi der findes vitalitet i store mængder på dette tidspunkt. Til gengæld er den beholdning, der har hobet sig op i løbet af dagens solskinstimer, næsten helt brugt op lige før solopgang. Det er forklaringen på den slaphed og mathed, man føler i de tidlige morgentimer, og det er også derfor, at syge tit dør netop på den tid af døgnet. Det er denne tanke, der kommer til udtryk i det gamle ordsprog, som siger, at en times søvn før midnat er lige så meget værd som to efter midnat. Denne fysiske elementals arbejde er forklaringen på søvnens stærke, restituerende virkning, som man kender, selv når det kun drejer sig om en kortvarig lur.

Vitaliteten er reelt den æteriske genparts føde, og den er lige så livsnødvendig for den, som fysisk forplejning er for det fysiske legemes grovere del. Når miltcentret af en eller anden grund ‑ f.eks. sygdom, udmattelse eller meget høj alder - ikke er i stand til at forsyne legemets celler med vitalitet, prøver den fysiske elemental at bemægtige sig den vitalitet, der findes i andres legemer, til eget brug. Det er grunden til, at man føler sig skidt tilpas og udmattet, når man har opholdt sig nogen tid sammen med et menneske, der er tappet for vitalitet, for dette menneske har suget de rosa atomer til sig, før man selv nåede at trække energien ud af dem.

Planteriget absorberer også denne vitalitet, men det ser ud til, at det i de fleste tilfælde kun bruger lidt af den. Mange træer trækker næsten nøjagtigt de samme bestanddele ud af vitaliteten som den højere del af menneskets æterlegeme. Og når de har brugt det, de selv har behov for, afkaster de netop det rosa lys, som cellerne i menneskets fysiske legeme har behov for. Det er navnlig tilfældet med træer som fyr og eukalyptus, og derfor giver disse træers nærhed sundhed og styrke til de mennesker, der har underskud af denne del af livsprincippet - de mennesker, der kaldes nervøse. De er nervøse, fordi deres legemsceller sulter. Nervøsiteten kan kun lindres ved at forsyne dem med den næring, de mangler, og det nemmeste vil være at forsyne dem med den specielle form for vitalitet.

5. Den orange og røde stråle strømmer til roden af rygsøjlen og videre til kønsorganerne, som en af dens funktioner er nært knyttet til. Strålen ser ikke alene ud til at omfatte den orange og de mere mørkerøde nuancer, men der er også en del mørkt blåliggrønt i den, som om spektret var drejet omkring i en cirkel, og farverne gentog sig i en lavere oktav.

Hos gennemsnitsmennesket stimulerer denne stråle seksualiteten og tilsyneladende strømmer den også ind i blodet og medvirker til bevarelse af legemstemperaturen. Hvis et menneske er bevidst om sin seksualitet, kan denne stråle gennem lang og målbevidst anstrengelse ledes opad til hjernen, hvor strålens komponenter gennemgår en ejendommelig forvandling.

Tavle III

Planche - Chakraerne - Tavle III

Planchen kan forstørres ved at klikke på linket herover.

Den orangefarvede del forvandles til rent gult og medfører en intensivering af de intellektuelle evner. Den mørkerøde bliver højrød og forøger i høj grad evnen til uselvisk kærlighed. Og den mørkt blåligrøde forvandles til en smuk lys, violet nuance og stimulerer menneskets åndelige natur. Det menneske, der har held med denne proces, vil erkende, at seksualiteten ikke længere fungerer instinktivt og ubevidst, og når det er nødvendigt at vække slangeildens højere lag, undgås de alvorligste af de farer, der er forbundet med processen. Når et menneske til sidst har gennemført denne forvandling, strømmer den orange og den røde stråle direkte ind i centret ved roden af rygsøjlen og derfra op langs rygsøjlens hulrum og vide­re til hjernen.

Det ser ud til, at der er en vis overensstemmelse (tavle III) mellem farverne på de pranastrømme, der strømmer til de forskellige chakraer, og de farver, som H.P. Blavatsky knytter til menneskets principper i sit diagram i The Secret Doctrine, Bind 5, p. 454 (5. Adyar‑udgave).