"Temaet for alle tre kors er syntese og integrering. Personlighedens syntese til én fungerende helhed. Bevidst syntese af sjæl og personlighed. Syntese af det guddommeliges trefoldige udtryksform – monade, sjæl og personlighed – sådan at de forenede energier kommer til syne. Grundtanken for deres indflydelser er evnen til at inkludere og til samtidig at give udtryk for det vertikale og horisontale liv i tid og rum."

Alice A. Bailey: Esoterisk Astrologi, s. 509-510

"… erkend stille og med indre ro, at:

a. du står ansigt til ansigt med din egen sjæl og står foran nærværets engel, som er dig selv,

b. du, det personlige selv, og englen, det guddommelige selv, er en essentiel realitet, der manifesterer sig gennem tre aspekter. Du er derfor en refleksion af guddommens treenighed,

c. der findes i virkeligheden ingen adskillelse eller dualitet, intet jeg eller du, men ganske enkelt én Gud i manifestation, hvis natur er lys.

Sig derefter:

a. Idet jeg har gennemstrømmet det manifesterede selvs verden med en del af mig selv, bliver jeg større, mere fremsynet og overskygger hele mit daglige liv …

b. Jeg, det manifesterende selv, vitaliserer, forløser og absorberer igen den lavere del, der findes i mit legeme, ved hjælp af min naturs magiske kraft."

Alice A. Bailey: Discipelskab i den Nye Tidsalder, I, s. 605

"… Den guddommelige opretholdelse er grundlaget for Universets fortsatte eksistens. Det er den guddommelige opretholdelse, der indeholder summen af al viden og kærlighed … Det er en Shamballa-teknik … med mantraer … der alle er klare opretholdelser baseret på viden, der resulterer i overbevisning. De forskellige skoler, der taler om bekræftelse … er blot menneskehedens fordrejede forsøg på at nå til den bekræftende position, som sjælen og personligheden i forening nødvendigvis altid har."

Alice A. Bailey: Strålerne og Indvielserne, s. 519 og 521-522

"Efter invokation af de tre aspekter eller kræfter: Tankesind, kærlighed og vilje, viser fjerde vers' tre linjer, at disse kræfter forankres i selve menneskeheden, fra 'centret, vi kalder menneskeheden'. Her og kun her ligger fremtidens forventninger, håb og muligheder. Her og kun her kan alle guddommelige egenskaber – i tid og rum – komme til udtryk og blive virkeliggjort. Her og kun her kan sand kærlighed udvikles, intelligens fungere korrekt, og Guds vilje udtrykke sin gode vilje på en effektiv måde. Kun gennem menneskeheden – alene og uden hjælp (undtagen fra ethvert menneskes egen guddommelige ånd) – kan 'døren til det onde forsegles'. Det er ikke Sanat Kumara, der forsegler døren. Det er ikke Hierarkiet, der tvinger det onde tilbage til det sted, hvorfra det kommer. Det er den kæmpende, stræbende og lidende menneskehed, der har fået overdraget opgaven, og menneskeheden er denne opgave voksen."

Alice A. Bailey: Discipelskab i den Nye Tidsalder, II, s. 184-185