VI. Resultater og virkninger
"… Jeg beder jer bemærke ordet 'udfoldelse', for det er måske det mest beskrivende og korrekte ord at anvende om udviklingsprocessen … Den indviede har altid været. Den guddommelige gudesøn har altid kendt sig selv. En indviet er ikke et resultat af udviklingsprocessen. Den indviede er årsagen til udviklingsprocessen, og ved hjælp af den forbedrer den indviede sine legemer til indvielsen i bevidsthedens tre verdener og identifikationens tre verdener."
Alice A. Bailey: Strålerne og Indvielserne, s. 72
"… Når mennesket begynder at opfatte Gud som energi og sig selv som aspekter af denne energi, når det bevidst begynder at arbejde med energier og kan skelne i tid og rum mellem energier og kræfter. Når sjælen begynder at fungere mere aktivt, vil livet opleves på en ny og fantastisk måde. Husk at sjælen er en sekundær energi, der beviser eksistensen af den primære energi – den håndgribelige og objektive energi. Man vil på et tidspunkt få indsigt i, at liv kan skabes af sjælen i formens interesse …
… Som følge heraf vil man begynde at fornemme hensigten med selve eksistensen af det fjerde naturrige, (som er at overføre de højere åndelige energier til de tre lavere riger). Mennesker vil danne grupper og bevidst begynde et arbejde med at 'frelse' – naturligvis i esoterisk betydning – andre grupper. Makrokosmos med sin hensigt og sine impulser vil for første gang begynde at genspejle sig i menneskeriget på en ny og kraftfuld måde, og menneskeriget vil blive makrokosmos for de tre mindre stadier af bevidst liv – dyreriget, planteriget og mineralriget.
Det er et dybt mysterium, og årsagen er, at menneskeriget ikke er langt nok fremme i udvikling. Det fjerde naturriges funktion og område for tjenestearbejde vil først blive erkendt og vise sig, når det højeste aspekt, viljesaspektet, er blevet udviklet til et bevidst udtryk i menneskeheden gennem opbygningen og brugen af antahkaranaen. Livet strømmer langs regnbuebroen, og det henviste Kristus til, da han forkyndte, at han var kommet, for at der på Jorden 'skal være liv og overflod'. Livet har altid eksisteret, men når Kristus-bevidstheden er udviklet … forankres antahkaranaen fastere. Regnbuebroen kan derefter passeres, og liv i overflod på en ny og mere opmuntrende måde og med en ny følelse kan strømme gennem menneskeheden til de tre riger under menneskeriget. Det vidner om guddommelighed og er et markant bevis på menneskets guddommelige oprindelse, og det er det frelsende håb for verden."
Alice A. Bailey: Esoterisk Healing, s. 542-543
"Al sand åbenbaring drejer sig om at udvikle guddommelighedens pragt inden for et bevidsthedsområde og derved bekræfte det latente og skjulte nærvær."
Alice A. Bailey: Blændværk – et verdensproblem, s. 160
"Lyksalighed er forbundet med væren. Lyksalighed vedrører den indre holdning til helheden."
Alice A. Bailey: Strålerne og Indvielserne, s. 131
|