Origenes’ skrifter
I Origenes’ skrifter får man et udmærket indtryk af, hvad de første kristne lærte. Origenes havde en dyb forståelse af evolutionsprocessen. Her er det kun muligt at give et overblik. Man kan læse Origenes’ beskrivelse med dens omhyggelige argumentation, hvis man har tålmodighed til selv at studere hans afhandling. Han var indforstået med evolutionssystemet. Han lærte, at alle ånder (monader) kom fra Gud, og at alle var udstyret med fri vilje. Nogle ånder blev på lysets vej, og som belønning fik de en position, der omtales som devaernes.
Andre monader, som brugte den frie vilje til at afvige fra lysets og pligtens vej, gik over i menneskeriget for i livets skole at lære at leve et retfærdigt og moralsk liv i overensstemmelse med de universelle love. Målet i menneskeriget er at genvinde den ophøjede tilstand, som monaderne ikke havde været i stand til at bevare. Atter andre brugte den frie vilje til at stige endnu længere ned for at leve et liv i ondskab – som en modstandskraft. Alle monader var oprindeligt gode og ophøjede, men de var gode, fordi de var uvidende og uerfarne – ikke i kraft af erfaringens kundskaber, viden og indsigt. Origenes gør opmærksom på, at devaer kan blive mennesker, og mennesker kan blive devaer. Og selv de onde kan igen klatre opad og blive mennesker og devaer.
En af Origenes’ læresætninger, som senere blev forkastet i tider med stor uvidenhed, var læren om, at selv de værste mennesker har mulighed for udvikling og genrejsning. Origenes taler ikke om et Helvede – et univers med evig ondskab – hvor Gud opbevarer mennesker, han ikke synes om. Og det er i store træk Origenes’ lære. Her er den beskrevet i korthed og uden detaljer, for at man senere kan se, hvordan de mere detaljerede argumenter passer trin for trin.
|