Ånd og sjæl
I den første kristne litteratur og den jødiske, der gik forud for den kristne, delte læren om reinkarnation sig i to linjer. Nogle gange understreges det faktum, at sjælen ikke blev skabt samtidig med det fysiske legeme, men at sjælens natur er evig. Eller mere præcis – at ånden (monaden) er evig. Hvorfor der skelnes mellem ånd og sjæl, vil man se, når reinkarnationslæren senere behandles mere indgående, sådan som den blev opfattet af de første kirkefædre. Oprindeligt talte man i almindelighed om sjælens tidligere liv, og man pointerede, at ånden (monaden) er evig, og at den kommer fra Gud. Gud skabte utallige ånder (monader), som ikke havde menneskeskikkelse, og de passerede gennem forskellige udviklingstrin og gennem forskellige verdener, indtil nogle af dem manifesterede sig i den fysiske verden. Her gennemgik de en træning, som forberedte dem til en højere udvikling, for i kraft af de erfaringer, de havde samlet, kæmpede de sig tilbage til den oprindelige renhed og enhed.
Den oprindelige lære, som her kun er periferisk beskrevet, var almindelig både hos jøderne og de første kristne. Den mere præcise og videnskabelige form, der omtales som reinkarnation – dvs. gentagne fødsler i fysiske menneskeform i den fysiske verden − finder man i nogle få af den første kirkes skrifter, men ikke i alle. I nogen tales der overfladisk om tidligere liv. I andre tales der utvetydig om gentagne fødsler i den fysiske verden. Princippet er det samme hos dem begge, nemlig at ånden, som kommer fra Gud, ikke er i besiddelse af hellighed i den forstand, at den ikke kan miste den, men at den kun er hellig på grund af sin afstamning fra Gud. Åndens oprindelige hellige natur, som skyldes dens guddommelige afstamning, kan til en vis grad og for en tid tabes. Når ånden har tabt sin oprindelige uskyld (dvs. er sænket ned på et lavere eksistensplan – kausalplanet), omtales den som sjæl − for sjælen er et midlertidigt stadie, der befinder sig mellem ånd og legemer. Det er sjælen, der samler erfaring. Det er sjælen, der passerer gennem Universets forskellige verdener og til sidst vender tilbage med den opsamlede erfaring til sit oprindelige guddommelige udgangspunkt.
|