Reinkarnation er en kristen lære
Der er ikke grund til at komme med flere citater af Origenes. Der er citeret nok til, at man kan se, at det er korrekt, når det påstås, at reinkarnationslæren er en kristen lære. Man behøver derfor ikke antage reinkarnationslæren som en fremmed lære fra hinduerne, buddhisterne, egypterne, grækerne eller romernes religioner. Reinkarnationslæren er en oprindelig del af kristendommen, og desuden en vigtigt del af den lære, der engang blev givet til disciplene.
Men hvorfor er reinkarnationslæren forsvundet fra kristendommen? Dogmet blev fjernet i 2. kirkemøde i Konstantinopel i det 6. årh. (553 e.Kr.). Derfor forsvandt læren fra den officielle kristendom, der var repræsenteret af den romersk-katolske kirke. Men den forsvandt ikke fra den kristne tro, bare fordi den forsvandt fra kirkens officielle kristendom. Den blev bevaret i mange såkaldt kætterske sekter – f.eks. hos albigenserne. Mange fra albigenser-skolen blev martyrer, fordi de holdt fast ved evangeliets oprindelige sandhed og dermed reinkarnation. Reinkarnationslæren dukkede af og til op i kirken på mærkelige måder. I det 17. årh. var præsten Mr. Glanville kapellan under Charles II. I sin bog Lux Orientalis (billedet tv.) beskriver han trin for trin nøjagtig den reinkarnationslære, som fandtes hos de første kirkefædre, og som i nutiden dukker op i de såkaldte alternative eller esoteriske kredse.
|