Origenes omtaler et tilfælde med en farao. Tilfældet har skabt stor diskussion, for teksten siger, at ”faraos hjerte blev forhærdet af Gud.” Origenes pointerer, at det ikke altid er den hurtige kur, der virker bedst:

”Nogle gange resulterer det ikke i gode resultater for et menneske, hvis det helbredes alt for hurtig, specielt hvis sygdommen lukkes inde i de indre dele af legemet, for der raser den med større styrke.”

Når Gud forhærdede faraos hjerte, var hensigten at få farao til at forstå, hvor ondt han havde handlet, så han i en kommende inkarnation kan forsøge at leve et godt og retfærdigt liv.

”En god sjælelæge

docerer midlet efter den sygdom,

patienten er angrebet af.”

Og han tilføjer:

”Resultatet skal ses som noget, der ikke skabes pludselig, men langsomt og gradvist, for i de individuelle tilfælde sker forbedringsprocessen umærkeligt i løbet af uendelige tidsaldre. Nogle mennesker går hurtigere end andre mod fuldkommenheden, nogle følger tæt efter, mens andre går et langt stykke efter.”

Af Origenes’ fremstilling kan man se, hvor målrettet han fokuserer på læren om sjælens tidligere liv.