Kristus og Jesus
Ingen, der studerer den esoteriske lære, vil blive forvirret over den sidste betegnelse, fordi de ved, at Kristus, der er den nye Bodhisattva, overtog disciplen Jesu legeme og benyttede det i de sidste tre år af dets liv for at grundlægge den kristne religion. Efter aflæggelsen af det fysiske legeme fortsatte han i nogle år med at undervise sine nærmeste disciple fra astralplanet, og herefter overdrog han opgaven med at overvåge og i videst muligt omfang at styre den kristne kirke til sin discipel, Jesus, der nu selv er mester.
Umiddelbart efter overtagelsen af embedet benyttede Herren Maitreya sig af de usædvanligt gode betingelser, som Buddha efterlod sig, til at gøre flere sideløbende forsøg på at styrke den religiøse udvikling i verden. Ikke alene inkarnerede han selv umiddelbart efter, men han tilknyttede desuden mange af de, som havde opnået Arhat-indvielsen under Buddha, og som var klar til at blive genfødt med kort varsel. Fra denne discipelgruppe stammer de skikkelser, der er kendt som Lao Tse og Konfutse, der blev sendt i inkarnation i Kina. Fra samme gruppe kom Platon − og fra deres efterfølgere Phidias og mange andre store græske navne.
I samme periode levede den store filosof Pythagoras, som nu er mesteren Kuthumi. Han var ikke en af Herren Buddhas nærmeste disciple, for han havde allerede opnået Arhat-indvielsen, og derfor var der brug for hans arbejde andre steder. Men han rejste til Indien for at møde Buddha og modtage hans velsignelse. Han tilhører også Bodhisattvaens udviklingslinje (dvs. 2. stråle), og man kan betragte ham som en af Buddhas vigtigste ledende medarbejdere.
Den Krishna, der omtales i Mahabarata.
Samtidig med alle disse forberedelser inkarnerede Herren Maitreya selv som Krishna og levede et legendarisk liv i Indien, hvor han lagde grunden til hengivenhedsaspektet i landets religion, og som har vist sig at være det mest inderlige eksempel på fuldkommen hengivenhed. Denne nærmest overjordiske inkarnation må ikke forveksles med den Krishna, der beskrives i Mahabarata. Sidstnævnte Krishna var en kriger og statsmand, der levede ca. 2.500 år før den tid, der her tales om.
|