Konklusionen på den nye forskning er, at Moses ikke var jøde. Han var egypter. Og han var ikke alene kongelig, men desuden kronprins. Og episoden med sivbåden var et almindelig kendt kultisk ritual, hvor han Moses taget op fra vandet af moderen – dvs. dronningen eller kronprinsessen, og bragt til kongens palads.

Og i overensstemmelse med praksis fik Moses naturligvis også en amme, der var som en mor for ham. Ammens rolle har skabt myten om Bibelens Jochebed, som fejlagtig blev fremstillet som Moses’ mor. Men hun var hverken hans amme eller hans reservemor. Fejlfortolkningen er givetvis opstået, fordi Moses lod sig kalde ”søn af Jah-Khebet”, som betyder søn af ”Himlens gudinde” eller Isis … og det var en af dronningens titler.

Sandsynligvis trænger dette spørgsmål sig på lige nu: Hvad er forbindelsen mellem overfaldet på den granvoksne arkitekt Senmut ved byggeprojektet og kongebarnsritualet for spædbarnet Moses? Hvad har Senmut og Moses med hinanden at gøre?

Den nye forskning afslører, at egyptiske dronning Hatshepsut åbenbart havde iscenesat præcis sådan et kongebarnsritual for sit barn. Den nye forskning afslører også, at Senmuts og Moses’ liv er overraskende identiske. Mængden af sammenfald i begivenheder er ganske enkelt overvældende. Potentialet hos den intelligente, kreative, skabende og igangsættende Senmut, der var tæt forbundet med kongehuset, passer på utroligt mange specifikke områder og præcist til dét, rabbinerskrifter og andre oldtidskilder fortæller om Moses mangfoldige talenter og handlinger, mens han ifølge Bibelen netop bar titlen ”Søn af Faraos Datter”.

At se forbindelsen mellem Senmut og Moses kræver selvfølgelig, at man forsøger at respektere det naturvidenskabelige objektivitet-ideal så langt som at se bort fra forudfattede meninger, og forske med et nyt syn – også på de fortrængte kilder. Normalt forskes der, som om Moses kun kendes i Bibelens udgave. I den tidligere forskning er stort set alle egyptiske, græske, romerske, indiske og arabiske overleveringer samt de ældste kirkefædres optegnelser blevet ignoreret, for de blev betragtet som "forstyrrende elementer". I denne artikel er det naturligvis ikke muligt at fremlægge den overvældende mængde af data, der kan dokumentere de nye teorier, men de er tilgængelige i Ove von Spaeths bogserie – Attentatet på Moses.

I kølvandet af den nye forskning toner et helt nyt billede frem: Dronning Hatshepsut er sandsynligvis mor til kronprinsen Senmut, som er identisk med Bibelens Moses. Jamen, levede Moses ikke under Ramses II, vil mange sikkert indvende? Sandheden er, at forskerne har haft store problemer med at fastslå, hvilket århundrede Moses levede i. Der tales bare ikke så højt om det. Faraonernes korrekte datering er et centralt, men også drilagtigt og besværligt område. Intet fast tidspunkt har foreløbig kunnet bevises – og egyptologerne såvel som teologerne er indbyrdes uenige.

Den udbredte antagelse af, at Moses levede samtidig med netop Ramses II i 1200-tallet f.Kr., stammer fra en misforståelse allerede for 150 år siden, da en kendt tysk egyptolog udgav en tidstavle. Senere viste det sig, at egyptologen fra det utilstrækkelige materiale havde fået dateret Ramses II ca. 300 år for tidligt – dvs. i 1500-tallet f.Kr. Men på det tidspunkt var ideen om, at Moses levede samtidig med Ramses II blevet vidt udbredt, og siden er Moses-forskningen gået i forkert retning. På baggrund af efterfølgende viden omdaterede man Ramses II til 1200-tallet, men selvom der ikke var skygge af bevis for beslutningen, flyttede man automatisk Moses med. Alle citerede ukritisk denne misforståelse videre, og den blev efterhånden den anerkendte ”sandhed”. Siden har man søgt efter spor af Moses i det forkerte århundrede, og da det har været forgæves, betragter mange forskere nu Moses som ”ikke-eksisterende” – en myte.