Kongebarnsritualet
Men den dramatiske episode har forbindelse med en anden interessant begivenhed. Den handler om et tre måneder gammelt spædbarn i et lille sivflettet fartøj, der blev sat ud på Nilen og blev samlet op af kongens datter. Jamen er det ikke beretningen om Moses, vil mange spontant tænke? Jo, det er historien om Moses … blandt andet. Bibelen i sin nuværende version giver det indtryk, at denne scene var noget helt unikt for Moses. Det var den ikke!
Omkring et tusinde år tidligere hører man om nøjagtig den samme begivenhed. Her hed drengebarnet Sargon (2300 f.Kr.), og floden var ikke Nilen men Eufrat. En lignende begivenhed blev kendt fra det græske ”gudebarn” Dionysos … og Attis. Og fra indernes kongesøn Karna − og senere igen fra latinernes Romulus, tyrkernes Tu-Küeh, de engelske kelteres kong Arthur og skandinavernes kong Skjold. Så mange identiske begivenheder kan umuligt være udtryk for rene tilfældigheder.
Mysteriespil
Forklaringen er da også ganske logisk – og den har ikke noget med forskernes påstand om såkaldte ”vandresagn” at gøre – for i de gamle samfund havde mysteriespil eller kultdramaer en uhyre vigtig funktion. Sandheden er, at hændelsesforløbet var et udbredt kultisk ritual for udvalgte kongebørn længe før og længe efter Moses' tid. I Egypten var enhver farao et "gudebarn". Han repræsenterede nemlig gudesønnen Horus, der – ifølge myten – fra båden i sivene på Nilen blev samlet op af sin mor, der spillede rollen som gudinden Isis.
I dette ældgamle kongebarnsritual indgår derfor et spædbarn sendt af guderne i et lille fartøj på vandet, og barnet tages op af kongens datter og føres til paladset for senere at blive konge. Sargons kongebarnsritual er det ældste kendte − og Moses' er det berømteste.
Den udvalgte
Alt tyder på, at Moses var hovedpersonen i sådan et kultdrama, og det var forbeholdt kongebørn, der var udset til tronarvinger. De var derfor ”udvalgte”. Det var desuden en kulturel praksis hos egypterne, babylonierne, grækerne og romerne, at kongelige brugte ammer til deres børn – og det indgik som en naturlig og uadskillelig del af ritualet.
|
