Det skete for ca. 3.500 år siden. Stedet var Egypten, som dengang blev regeret af den kvindelige farao Hatshepsut. Og hovedpersonen var den mystiske bygmester og storvesir Senmut. Hans liv har altid været en gåde for egyptologerne. Senmut gik bl.a. over i historien på grund af et arkitektonisk mesterstykke, som turister stadig kan se og beundre på Vestbredden i Luxor – nemlig dronning Hatshepsuts smukke gravtempel.

Ny og veldokumenteret forskning på området afdækker en helt anden og virkelighed i datidens Egypten end den, man normalt hører fra den traditionelle forskning. De nye opdagelser er foretaget af den danske forsker Ove von Spaeth, som kommer med overbevisende konklusioner med solid basis i historiske og astronomiske studier kombineret med mangeårige intensive undersøgelser inden for arkæologi, antropologi, oldtidssprog, religionshistorie, egyptisk tradition samt mysterielæren og mytologien.

Den dramatiske episode, der ændrede verden, fandt sted da Senmut – den tids største bygmester og arkitekt – havde ansvaret for et byggeprojekt. Pludselig blev Senmut angrebet han af en egyptisk arbejdsleder, som havde til hensigt at myrde ham, men Senmut undslap ved omgående at foretage en magisk påkaldelse.

Ifølge de gamle rabbinerskrifter faldt angriberen død om:

”… da lyden af Guds navn nåede hans ører …”

– eller i kraft af

”… den måde han udtalte gudsnavnet på …”.

For nutidsmennesket lyder det mystisk, men mange egyptiske tekster dokumenterer brug af magiske formler. Selve det tilsyneladende dødsfald blev efterfølgende brugt som et påskud til at gennemføre en snigende revolution, der til sidst sendte denne store personlighed på flugt ud af Egypten.