Åndelig modenhed
Åndelig modenhed fører tanken om relativitet i en ny retning, fordi sjælsbevidsthed og syntese begge er sande begreber, men set fra forskellige perspektiver. Alle er og alle har altid været "indviet af alle grader". Det vil man langt bedre forstå, når man fatter naturen af og kendsgerningen om samhørighed i intelligensen og ser både tid og bevidsthed som relativt nyttige. "Egoisme binder mennesket til formen, og Guds vilje forbinder menneskets sjæl med ånden. Det er først efter tredje indvielse, at disciplen bliver klar over det."[1] Menneskeheden bruger stadigvæk ure, og kommer alligevel for sent til aftaler, men begrænsningerne i tid og proces forstyrrer ikke længere tænkningen. Når man er frigjort fra trangen til åndeligt fremskridt, forsvinder skyklapperne, så man kan fortsætte mod forståelse på et højere niveau. Til sidst forstår man, at man er "det virkelige selv i en virkelig verden" på grund af den synteseskabende intelligens' positive påvirkning, der er den frigørende guddommelige vilje.
For længe siden erkendte Buddha, at Altet er ånd, og at ånden har en dobbelt natur. Og Kristus erkendte, at sjælen forbinder de to, så de bliver en helhed. Ved at sammensmelte sjæl og monade (bevidsthed og den abstrakte tænkeevne) gav Buddha udtryk for visdom. Ved at sammensmelte personlighed og sjæl (bevidsthed og den konkrete tænkeevne) gav Kristus udtryk for kærlighed. I den kommende tidsalder vil menneskets bidrag, menneskets udfordring og menneskets arbejde gå ud på at skabe syntese af den konkrete tænkeevne og den abstrakte tænkeevne, af personlighed og monade, medmenneskelighed og shamballisk intelligens for at give udtryk for en ny guddommelig kvalitet, synteseskabende kraft. Den personlige kamp ligger bag menneskeheden og de glædelige skabende udfordringer i livet ligger åbne.
_________________________________
[1] Alice A. Bailey: Esoterisk Astrologi, s. 354
_________________________________
Link til 1. artikel i serien: SOM-OM 1:6 - et begreb, der kan føre til et monadisk liv
Link til 2. artikel i serien: SOM-OM 2:6 - et begreb, der kan føre til et monadisk liv
Link til 3. artikel i serien: SOM-OM 3:6 - et begreb, der kan føre til et monadisk liv
Link til 4. artikel i serien: SOM-OM 4:6 - et begreb, der kan føre til et monadisk liv
Link til 5. artikel i serien: SOM-OM 5:6 - et begreb, der kan føre til et monadisk liv
Link til 6. artikel i serien: SOM-OM 6:6 - et begreb, der kan føre til et monadisk liv
_________________________________
Oversat fra The Beacon med tilladelse fra Lucis Trust Udgiver: Lucis Press: www.lucistrust.org Direkte link til The Beacon magazine: http://www.lucistrust.org/en/books/the_beacon_magazine
_________________________________
|