|
|||
Niveau : Erfarne Du er her : Esoterisk Visdom » LIVSKVALITET » Livets formål » Som-om-metoden Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | næste Relaterede artikler : SOM-OM 1:6 - et begreb, der kan føre til et monadisk liv (Erfarne) SOM-OM 2:6 - et begreb, der kan føre til et monadisk liv (Erfarne) SOM-OM 3:6 - et begreb, der kan føre til et monadisk liv (Erfarne) SOM-OM 5:6 - et begreb, der kan føre til et monadisk liv (Erfarne) SOM-OM 6:6 - et begreb, der kan føre til et monadisk liv (Erfarne) |
|||
|
|||
De åndelige idealer
At give afkald på de åndelige idealerNår man tænker mere klart vedr. egenskaber (ikke forskelle) mellem sjælsbevidsthed og syntese, mellem åndelig og guddommelig, mellem planetarisk og solar, så toner en mulighed frem, der er helt ny for nogle, nemlig at man kan arbejde som én. Ikke som enkeltperson, ikke i en symbolsk midte af alle tilstedeværendes sjælsbevidsthed, hvor man deler en individualiseret erkendelse, ikke som en del af en hierarkisk gruppebestræbelse, men hvor man reelt arbejder sjælsbetonet med mange (der er i og ude af inkarnation), der tænker som en enkelt intelligens, ikke i sit eget tankesind, men som en synteseskabende intelligens i Det Ene Sind. At kunne fortrænge sjælsbevidsthed med en stærk følelse af individualitet kræver, at man på sjælsbetonet måde (i modsætning til personlighedens) accepterer betydningen af samhørighed. Når man som gruppe fungerer som sjæl og som budbringer, kan man følge de, der arbejder som synteseskabende intelligenser, dvs. monaden, mesteren, budskabet.
Sjælsbevidsthedens begrænsningerDenne shamballiske idé medfører fokus på begrænsningerne i sjælsbevidstheden (med hierarkisk bevidsthed i almindelighed), og dermed kastes man tilbage, og på menneskets opfindsomme måde spreder man byrden af sin egen halvhjertede stræben og sin modvilje mod at tillægge åndelig fremgang større betydning. Hvad angår samhørighed (den guddommelige vilje), så er stræben et alvorligt problem. Både individuelt og mere vigtigt som gruppe vil stræben efter "passende" sanselige virkninger forhale tidspunktet for adgangen til højere funktioner. Hvis man vil frigøre sig fra den konkrete og personlige tænkeevne, er stræben (både en tilstand og et produkt af menneskets bevidsthed) ikke personlig, men den er personligt valgt og opretholdt. Alle er født med bevidsthed. Menneskets tilstand i relation til stræben, er et kollektivt resultat af normal vekselvirkning mellem legeme og sjæl, hjerne og tænkning, personlig og hierarkisk intelligens. Stimulerer man sin stræben (enten menneskelig eller åndelig), så inspireres man til at leve, til at vokse, til at lære og til at vise kærlighed. Men ikke til at være. For at bruge den sjælsbevidste intelligens til at lære den abstrakte tænkeevne nærmere at kende skal man først opfylde et krav om at acceptere den konkrete tænkeevne i samme grad, som man accepterer den abstrakte. Man skal lære at vise en ubetinget kærlighed til menneskeheden, men det kan man først, når man fuldt ud accepterer svaghederne og begrænsningerne i sin alt for menneskelige konkrete tænkeevne med dens temmelig irriterende personlighed. Og først når man har opbygget tilstrækkelig tillid til at opgive sin stræben efter hierarkisk samhørighed, efter indvielse og efter ashramisk sjælsbevidsthed, kan man begynde at opfatte den subtile samhørigheds virkelighed.
Beslutningen om at skifte fra åndelig kærlighed til guddommelig samhørighed kan i nogen grad tage modet fra de fleste, fordi det kræver − velvidende, at man kunne være så meget mere − at man accepterer, at man er åndeligt egnet til opgaven på det udviklingstrin, som man befinder sig på netop nu. Man har naturligvis ikke løst alle mysterier eller forstået alle trin i sjælsbevidstheden, men at man har accepteret sig selv og andre som ligestillede uden forbehold, danner grundlaget for en direkte monadisk intuitiv opfattelse kombineret med åndelig modenhed. Uanset hvad man vælger, så kan den motiverende kraft i åndelig stræben sammenlignes med en benzintank, der før eller senere bliver tom. Hvis sensitiviteten til synteseskabende intelligens, (som er den guddommelige vilje) derefter er utilstrækkelig til at føre mennesket frem til en erkendelse af, at "jeg og Faderen er ét" − dvs. sjælsintegreret personlighed og monade, der samlet udgør én synteseskabende intelligens − så er man kørt fast i en situation, hvor det kun i begrænset omfang er muligt at fremme modenheden ved brug af hjernen. I den resterende stræben venter utallige åndelige former, der er parate til at blive stimuleret fra det daglige liv og på at trække på selve livsenergien. Tilstanden opfattes som ægte (og stadig luller mange sig ind i åndelig selvtilfredshed), fordi den "stræbsomme holdning" er blevet legaliseret, og den støttes af religioners toneangivende præster og uvidende mennesker, der fortolker den symbolske bevidsthed for fundamentalister, der er interesseret i at begrænse sig til helgener og "åndelige" personer − herunder "Gud". |
|||
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | næste | |||
"Artikler på Visdomsnettet.dk udtrykker ikke nødvendigvis VisdomsNettets holdninger, men er alene forfatterens.” ”Denne artikel må distribueres videre over Internettet og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse." |