Forhistoriske himmelfortegnelser

I de gamle beretninger gengives ikke alene forestillinger om en fortidig kultur på Atlantis − omtalt som et tidligere kontinent i Atlanterhavet − men også det træk, at Atlantis havde kolonier i Middelhavsområdet, og dermed både i Afrika og i dele af Europa. Ifølge Platons beretning fra filosoffen Solon var Atlantis et imperium, der beherskede flere lande, heriblandt f.eks. Libyen og i Europa. I så fald med en sandsynlig indfly­delse tilmed mere nordpå i istidens Europa. Yderligere er der også her fundet spor af en betydelig interesse for stjernerne.

I 1979 blev der i en hule i Donau-regionen i Sydtyskland fundet nogle af de ældste kendte astronomiske optegnelser − udskåret i en tynd plade af mammuttand. Den ene side af pladen viser en mandslignende figur, og den anden side viser 87 systematiske indhak. Fundet er efterhånden grundigt undersøgt, især af Dr. Michael Rappenglueck, tidligere München Universitet. Kulstof-14 datering angiver en alder på mellem 33.000-37.000 år.

En af BBC’s videnskabsredaktører, astronomen Dr. David Whitehouse, fremlagde i januar 2003, at Rappenglueck med astronomisk computerpro­gram kan vise stjernebilledet, som vi kalder Orion, med dets positioner for ca. 34.000 siden. Her fremstod korrekt denne konstellations lidt ændrede udseende pga. stjernernes individuelle bevægelser, fart (”proper motion”) og retninger − og man kunne se, hvordan alt passede i nøjagtige detaljer med det udskårne billede. Et tilfælde, eller hvad? Kunne der virkelig være tale om så høj en alder?

Dette stjernebillede Orion, som også kendtes som Osiris i det gamle Egypten, aftegner sig meget markant på himlen og til alle tider med en helt egen karakteristisk udformning, som kunne opfattes i sine hovedtræk meget langt tilbage i tiden. Men vi ved endnu ikke ret meget om den peri­ode.

Desuden er der blevet påvist en dobbeltbetydning af systemet med de 87 hulninger eller hak. Nemlig det antal af dage der fratrækkes et års 365 dage for generelt at angive en graviditetsperiode, en metode der endnu ses i brug så sent som i 1800-tallet. Desuden, på oprindeligt var Orions to mest markante stjerner usynlige i 87 dage om året − set fra den lokale breddegrad ved Donau, hvor himmeloptegnelsen blev fundet, hvorimod i Middelhavsområdet i syd ville antallet af dage være færre. Disse data er bl.a. offentliggjort i ”Science”, 7. Feb. 2003 (vol. 299, no. 5608, p. 817).

Hulemaleri fra Lascaux-grotten − viser Tyren og Plejaderne − og
Hyaderne til venstre – alle i korrekt position for 16.000 år siden.