TRADITIONER OM STJERNEHIMLEN
HOS FORTIDENS FOLK
Af Ove von Spaeth

Du kan frit downloade artiklen "TRADITIONER OM STJERNEHIMLEN HOS FORTIDENS FOLK" af Ove von Spaeth. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.com/dk − det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.
OBS!
Klik på den øverste artikel til højre, hvis du ønsker at downloade artiklen.
Klik på den nederste artikel, hvis du ønsker at læse den på internettet. Du kan vende artiklens sider ved at klikke på sidernes hjørner!
Vi har brug for din støtte
VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank − Reg. 1551 - konto nr. 1-697-3335 - SWIFT-BIC: DABADKKK - IBAN: DK11 3000 0016 9733 35
På forhånd tak!
TRADITIONER OM STJERNEHIMLEN
HOS FORTIDENS FOLK
Traditioner om markante stjernebilleder
viser sig endnu ældre end hidtil antaget
− måske 30.000 år eller mere.
Opsporing af deres historie blotlægger
et enestående antropologisk materiale,
der bl.a. peger på meget tidlige folkevandringer
halvvejs Jorden rundt med en særlig kulturarv
i forbindelse med stjerneverdenen.
Stjernebilledet synes mere at ligne en vogn end en bjørn − men alligevel er dets navn Store Bjørn mere udbredt og langt ældre end dets andet navn Karlsvognen.
Moderne arkæologisk forskning finder flere og flere spor af civilisationer, der er meget ældre end de hidtil kendte. Disse fortidsfolk har naturligt som noget af det første og mest nærtstående haft en betydelig himmelkundskab.
I mange arkæologiske fund og optegnelser samt i oldtidsforfatteres kommentarer til meget ældre værker, foruden de i oldtiden allerede ældgamle stjernesagn, er der en særlig fokus på det karakteristiske stjernebillede Ursa Major, Store Bjørn. Denne var, og er stadig, kendt under flere andre navne anvendt sideløbende, f.eks. Karlsvognen og Big Dipper.
Dette bjørnemotiv har en lang forhistorie, der synes at have forbindelse til bl.a. den foreløbigt ældst kendte kultur i Europa, nemlig Vinca-kulturen i Rumænien-Bulgarien for ca. 7.000 år siden, hvor man ikke mindst dyrkede bjørnen som et guddom-totem.
Nogle af de tidligste skriftlige kilder, der omtaler en bjørn aftegnet ud fra stjernebilledets syv lysstærke stjerner, stammer fra oldtidens grækere. Men stjernebilledet opfattedes også som et bjørnesymbol hos helt andre, vidt forskellige og spredte folkeslag lige fra baskerne i Europa og en lang række folkeslag i Sibirien og tilbage til oldtidens hebræere. I sidstnævnte tilfælde omtalt i nogle af Bibelens overhovedet ældste tekster fra Moses’ tid, nemlig i ”Jobs Bog” 9:9 ”Bjørnen etc. ...”(hebraisk: Ajish) og 38:32,”Bjørnen (Ajish) med sin unge” på himlen, hvilket her inkluderer nabostjernebilledet Lille Bjørn.
Måske snarere end at andre folk overtog bjørnebetegnelsen fra grækerne, kunne ideen stamme fra Sibirien, hvorfra den ikke mindst synes at have spredt sig til det amerikanske kontinent. For her har en lang række indianske folk den helt samme billed-ide for stjernebilledet. En hel del af de indianske bjørne-stjernenavne er registreret så tidligt, at det er usandsynligt, at de kommer fra de indvandrende europæere og deres udsendte missionærer.
Således er Store Bjørn som stjernemotiv omtalt hos de fleste nordamerikanske indianerstammer, både i øst, nordvest og syd, såsom cherokee-, iroquois- og algonquin-stammer. Og endda også hos f.eks. muskhogifolk i Missouri og wascofolk i Oregon samt zunier i de sydlige ørkener. Og tilmed hos nordvestkystens tlingit- og flere nordlige stammer i Alaska (denne forbundsstat i USA har som motiv på sit flag Store Bjørns syv stjerner sammen med Nordstjernen).
Alle disse folk, der endda i de fleste tilfælde har vidt forskellige sprog, fortæller versioner af en myte, som vi især kender fra den gamle græske verden − fablen om bjørnen med jægeren efter sig.

Ursa Major er det latinske navn for stjernebilledet Store Bjørn (også kaldet Karlsvognen) − her med uægte, lang hale − afbildet på et stjernekort fra renæssancen.
|