Plejaderne tidligt i magiens tjeneste
I vores forhistorie var også Plejaderne tidligt i fokus. På de berømte hulemalerier. der viser motiver med forskellige dyr som heste, okser, hjorte etc., i Lascaux i Frankrig, mener astronomen Frank Edge − ifølge sin bog ”Aurochs in the Sky”, 1995 − at kunne påvise nogle aftegninger, der har med stjernehimlen at gøre. Eksempelvis ses tydeligt Plejaderne og andre stjerner, såsom Hyaderne, i området ved den himmelsektion, der kendes som Tyren.
Lascaux-grottens udsmykninger er dateret til ca. 16.500 f.Kr. − og det pågældende fund er bekræftet og videre udforsket af ovennævnte ekspert Dr. Rappenglueck.
Dog ved vi stadig intet om, hvor langt tilbage i tiden man indførte at anvende disse stjernebilleder. Men grotterne rummer en hel del flere af sådanne markeringer − og er af forskere blevet kaldt ”et forhistorisk planetarium” for et folk, der var ”gennembevidste om naturens cyklusser − deres overlevelse var afhængig af dem”.
Der er ligeledes i grotterne fundet en månekalender for månemåneders generelt 29-dages cyklus fra nymåne til nymåne, her i form af en række med 29 distinkte kugleformede markeringer.
Dertil findes separat 13 lignende kuglemarkeringer i lige linje afsluttet med et præcist retvinklet tomt kvadrat. Dr. Rappenglueck ser det som den halve månecyklus, dvs. de 13 dage før og efter hver nymåne, og det tomme felt som den altid i 3 dage fraværende Måne lige før den synlige nymånes opdukken. − Men kunne det i stedet betyde årets 12 måne-måneder plus en 13. månemåned, der ca. hvert 3 år indsættes efter urgammel tradition, når Solen passerer ”det store kvadrat” på himlen, stjernebilledet Pegasus (en ’hest’ ligesom på det andet billede)?
Flere andre serier med stjernegrupper er systematisk malet på væggene, især i en af grottesystemets hovedgange. Hos enhver med erfaring i almindelig observationsastronomi, vil der umuligt være tale om ”tilfældige” markeringer og antal.
Da grotterne i sin tid blev opdaget, var hele verden forbløffet over maleriernes høje kunstneriske stade. Dernæst opdagedes, at mange af billederne også var til magisk brug f.eks. ved jagt. Det spirituelle og det magiske kendes af antropologer at følges hånd i hånd, så det vil være usædvanligt, hvis ikke kosmos også var inddraget − og det er just repræsenteret her.
Ligeledes himmelkundskab og religiøs initiering hang altid ubrydeligt sammen. Lascaux-grotten med disse hulemalerier har været anvendt til initieringsritualer og magiske formål − der er ingen spor af direkte beboelse, f.eks. fra de folk, der fremstillede malerierne.
Lascaux-hulemalerier med astronomiske data. T.v.: En månekalender indsat. T.h.: En halv månecyklus og en tom firkant.
|