En særdeles god øvelse i koncentration findes i Ernest Woods bog Concentration:

I et skema placerer han “Rigtige menneskelige relationer” i centrum, og i en cirkel udenom omkranses denne kvalitet af kvaliteterne: “Harm­løshed”, “Kærlighed i praksis”, “Ligeberettigelse”, “Tolerance”, “Ydmyghed”, “Den gode vilje”, “Samarbejde mellem nationer” og “Forståelse i familien”.

Skema - Skabende-meditation 2. år

Skemaet kan forstørres ved at klikke på linket herover.

Fra “Rigtige menneskelige relationer” i midten, tegnede han pile ud til kvaliteterne i den omgivende cirkel, og han opfordrer til, at man forsøger, om man kan tilføre andre pile, så antallet af pile bliver 100. Man kan tilføje nogle personlige og konkrete ideer, som for eksempel at fortælle medarbejderne, at man værdsætter det, de har fuldført, at man returnerer en biblioteksbog, man har haft for længe, at man vil fjerne en uoverensstemmelse med en bekendt, at man vil køre forsigtigt i sin bil, at man vil vise tålmodighed over for de mennesker, der arbejder med en anden rytme, end man selv gør.

Brug ikke tid på at fundere over “den gode vilje”, “ligeberettigelse”, “samarbejde” etc. Man skal blot bemærke dem og skrive dem ned, og så lade opmærksomheden glide tilbage til ”Rigtige menneskelige relationer”. Man skal ikke lade tanken springe tilbage, men lade den glide tilbage. Derefter spørger man sig selv, “hvad er det næste?”, samtidig med at man ser på feltet “Rigtige menneskelige relationer”. Skriv alle de ideer ned, der dukker op. Når man har fået en del ideer og skrevet dem ned, vil man opdage, at tankesindet er tomt, for det har ikke mere at give, men fasthold alligevel koncentrationen lidt endnu og afvent, om der skulle komme flere ideer. Denne øvelse kan indgå i den foreslåede meditation i denne instruktion. Den er ikke alene en hjælp til opnåelse af koncentration, den peger også på en metode til refleksion over temaet.

Nøglen til at udvikle koncentrationsevnen er, som ved alle andre egenskaber, uafbrudt tålmodighed og konstante gentagelser i praksis. Og her skal det nævnes, at processen med at skabe et mentalt eller indre billede har en værdi ud over at udvikle koncentrationsevnen. Billeder har en kraft i sig selv, som man bruger bevidst eller ubevidst. Men dette emne studeres senere i instruktionen om bruges af visualisering, der har stor betydning i meditationsteknikker. På nuværende tids­punkt bruges visualiseringen alene som en fase i koncentration.

Udover disse specifikke øvelser er der masser af muligheder i dagligdagen til at opøve koncentrationsevnen. Det betyder ganske enkelt at være fuldt ud opmærksom på det aktuelle problem eller spørgsmål uden at lade tankerne vandre. Vanemæssige handlinger udføres ofte på en mere eller mindre drømmeagtig måde med omstrejfende tanker på uvedkommende ting, der passerer gennem tankesindet. Det kan skabe en passiv tilstand uden tilknytning til tænkningen, og denne tilstand kan vokse til problematiske proportioner og er på alle måder spild af energi. Senere er det nødvendigt at lære at gøre to ting på samme tid, og det betyder at være bevidst og aktiv på to forskellige niveauer samtidigt − men det er noget helt andet. I sidstnævnte tilfælde er man bevidst vågen og aktiv på begge niveauer, hvorimod der i det forrige tilfælde foregår en mere eller mindre automatisk kontinuitet af en fysisk aktivitet, hvor forestillingsevnen strejfer om uden styring og uden at være i overensstemmelse med viljen.

Når koncentration betragtes fra denne mere dybtgående synsvinkel, kan man sige, at det ser ud som om mange mennesker stort set ikke lever i nutiden. De fleste af deres interesser og deres psykologiske liv og den største opmærksomhed er rettet enten mod fortiden eller mod fremtiden − og enten mindes de eller de fortryder ting, der er sket, eller de bekymrer sig om ting, der måske vil ske i fremtiden. Det er en usund tilstand, og den skal ændres. Som sammenfatning kan siges, at koncentration betyder evnen til generelt at leve i nutiden og specifikt til at leve i den specielle periode af nutiden og i det område, hvor den øjeblikkelige opgave ligger.

Der findes en højere og mere betydningsfuld koncentrationsform, end de typer der indtil nu er studeret. Det er den form, der anvendes af den observerende eller indre tilskuer, som i fuldkommen koncentration observerer det psykologiske liv som et flydende panorama – William James kalder det “tankestrøm” – og som på en engageret måde iagttager den, styrker den, og når det er nødvendigt trænger ind i den for at ændre den. Denne indre holdning er virkelig vanskelig at opretholde konsekvent. Når man befinder sig “på bredden” af tankestrømmen, er der tendens til, at dens hvirvler tiltrækker, og man bliver revet med strømmen. Opmærksomheden fanges let af en bølge af følelser, af en interessant ide, eller af et inspirerende initiativ, og derfor skal man hele tiden trække opmærksomheden tilbage til koncentrationscentret − til sjælen − den del, der består evigt, og som ikke forandres i en eneste af de skiftende psykologiske strømme.

Engagementet i de to første måneder med dette forberedende koncentrationsarbejde skaber det nødvendige grundlag for en fremtidig effektiv meditation. To yderligheder skal undgås. Den ene er at udføre disse tilsyneladende uinteressante øvelser på en mere eller mindre overfladisk måde eller som en slags rutine. Det vil ikke være grundigt nok til formålet. Den anden yderlighed, der bør undgås, er at arbejde for ivrigt eller for anspændt med dem. Der må ikke være nogen form for anspændelse forbundet med dette arbejde. Man skal heller ikke forsøge at udføre disse øvelser, når man føler træthed, for så er der stor sandsynlighed for, at resultatet ikke bliver vellykket, og ethvert fremskridt vil ske på bekostning af alt for stor anspændelse.

Desuden skal det pointeres, at man ikke skal miste modet, hvis arbejdet med øvelserne ikke lykkes − især når det ikke lykkes at fastholde koncentrationen i en bestemt periode. I begyndelsen er det udmærket, hvis man kan opnå sand koncentration i ti sekunder og senere i tyve. Et minut eller to er meget lang tid. Derfor er det bedre at gentage korte øvelser, der lykkes, end det er at gennemtvinge forsøg på at fastholde opmærksomheden i længere tid.

Som det sidste findes der to nyttige holdninger, som man som iagttagere skal forsøge at fastholde under alle forsøgene og øvelserne. Den første er, at man skal have tålmodighed med sig selv eller mere præcist med redskabet. Det er samme holdning, som man ville have overfor et uregerligt barn, som man håber på vil samarbejde til sidst. Den anden holdning er tillid til, at udholdenhed vil give et godt resultat. Følgende ord af Hermann Keyserling – fra hans Travel Diary of a Philosopher – vil styrke og understrege tilliden til værdien af det, man forsøger at opnå:

“Koncentrationsevnen er utvivlsomt en vigtig drivkraft
for hele den psykiske mekanisme.
Intet øger præstationsevnen mere end ved at bruge den.
Ethvert heldigt resultat, uanset indenfor hvilket område,
kan spores tilbage til en intelligent udforskning af evnen.
Ingen forhindring kan fastholde den exceptionelle kraft,
der findes i dyb koncentration.
Opmærksomheden tvinger før eller senere ethvert problem
til at afsløre alle sine aspekter,
som det er muligt at opfatte for en særlig karakter.”