Tredje del

Loven om rigtige menneskelige relationer

Alle mennesker har flere milliarder naboer – ikke naboer, der går side om side med på samme gade, men medmennesker, man er kommet i kontakt med og som er i kontakt med hinanden ved hjælp af den teknik, der er udviklet i nyere tid. På denne måde, kan de opfattes som rigtige “naboer”.

Det betyder, at rigtige menneskelige relationer vil få særdeles stor betydning i den nye tidsalder, som menneskeheden er på vej ind i. Men der findes endnu en faktor – den voksende mulighed for hurtig kontakt har kun eksisteret i en meget kort periode sammenlignet med tidligere tiders lange perioder, hvor livet kun udviklede sig med successive forandringer. Pludselig er de lange afstande mellem mennesker blevet væsentlig kortere, begivenheder på den anden side af Jorden kan man straks se og høre om, og man har udviklet relationer, der skaber økonomisk afhængighed af mennesker i stort set alle lande. Og det har altsammen nødvendiggjort en tilpasningsproces. Selvom man måske ikke selv er klar over det, så tvinges man til at ændre holdninger, til at tænke i nye baner og til at udvide sin viden så hurtigt som bevidstheden kan følge med i civilisationens fremskridt, og det hele er et enormt krav til menneskets natur.

Samtidig skal man erkende, at disse ydre omstændigheder tvinger mennesket til endelig at acceptere de relationer, der er menneskehedens sande arv. Relationerne skaber grundlaget for menneskets eksistens. De er ikke kun forbilleder for harmonisk levevis eller en nødvendighed for at overleve. De er en kendsgerning ifølge naturens orden. Alle er uløseligt forbundet med hinanden, og alle vokser på samme tid op i livets store drama, der udspilles her på Jorden. Alle er konstant i kontakt med hinanden − ikke kun socialt på det fysiske plan, men også via tendenserne i tanker og følelser. Alle er dele af en enhed, ligesom cellerne i legemerne er en del af mennesket. Det enkelte menneske er en enhed, men alle er også en del af en større form. Alle er medlem af en familie, alle er beboere i et samfund, alle er en del af en nation, og – ifølge samme naturlov – er alle enheder i den enhed, der er menneskeheden.

Når disse kendsgerninger studeres, bliver man i stand til at se det omfattende perspektiv, hvor loven om rigtige menneskelige relationer har sin plads og sin funktion. Denne lov er ikke en lov, der kun gælder det enkelte menneskes kontakt til andre. Den fungerer også som en grundlæggende regel for hele livsorganismen, og dens virkefelt er hele det område, mennesket lever i – det vil sige de ydre fysiske manifestationer og de indre følelser, holdninger og tænkning.

Der er behov for, at studiet om rigtige menneskelige relationer får tilføjet forskellige nye synspunkter. En ansvarsfølelse, forståelse, medfølelse, kærlighed og harmløshed er alle led i den kæde af rigtige relationer, der skal smedes i det enkelte menneskes hjerte. Og det grundlæggende problem er at skabe den rigtige holdning i sit eget indre, fordi denne holdning vil frigøre en strøm af rigtige relationer, der nedbryder forhindringerne og åbner for vejen til at hjælpe med at ekspandere andres liv.

Der eksperimenteres dagligt med videnskaben om rigtige relationer, selvom det ofte sker blindt og ubevidst. Gennem det nødvendige samarbejde i hverdagen, gennem den måde man organiserer livet og kontakterne på, eksperimenterer man praktisk talt med de forskellige aspekter, grader og typer af relation og lærer af dem. Desuden opbygger man hele tiden alt dette på de indre planer med tænkningen og følelserne.

Der har været mange eksponenter for rigtige menneskelige relationer i forskellige tidsaldre. Mange store tænkere har analyseret denne lov, og alle, der har arbejdet for menneskets frigørelse, for frie og rigtige relationer med andre, har hjulpet med at bringe orden i de modsatrettede og forvirrende relationer, der ofte er blevet et resultat af de forskellige stadier, som civilisationen og kulturen har gennemlevet.

Det er en opmuntrende tanke, at alle udgør én menneskefamilie, men selvom denne erkendelse er blevet bremset af en nødvendig vækst af individualitet og selvbevidsthed, så er menneskeheden nu nået til et punkt, hvor en hårfin balance mellem individualiteten og enheden kan blive en realitet. Loven om rigtige menneskelige relationer handler om intelligent deltagelse i denne enhed. En tanketom accept og det urgamle “flokinstinkt” er ikke en del af holdningerne i den nye tidsalder. Det er som udviklede enkeltpersoner, at man i fremtiden vil forsøge at tilpasse den personlige enhed korrekt i det puslespil, som livet er for den ene menneskehed, og det er et intelligent samarbejde med denne lov om rigtige menneskelige relationer, der kræves af de mennesker, der ønsker at hjælpe med til at etablere den nye tidsalder.