Skabende tænkning

Hvordan kan man “arbejde” med disse love og principper? Der findes to måder – en ydre aktivitet og en indre aktivitet.

Ydre aktivitet er nemt at forstå. Det betyder, at man skal give udtryk for disse love og principper i de daglige holdninger og aktiviteter og relatere dem til enhver handling. Det betyder, at man helt generelt skal udføre sit arbejde i overensstemmelse med lovenes og princippernes ordlyd, at man skal vise verden, at de fungerer som et vigtigt grundlag for den daglige levemåde, og at de er en garanti for fred.

Indre aktivitet er vanskeligere at forstå og kræver derfor en mere uddybende forklaring og et studie, men man vil blive i stand til at opfatte dens betydning, når man husker, at ethvert menneske hele tiden bruger tankerne som en “indre aktivitet”, selvom man ikke bemærker det, og at der ligger tanker bag alt det, man gør: Det vil sige skabelse af holdninger, af relationer og af hele vores levevis. I tankens verden fødes og begynder alt det, der rent praktisk kommer til udtryk på Jorden. Hverdagslivet væves med tænkningens tråde som grundlag, og det gælder arkitekten før skitserne tegnes, fabrikanten, der vurderer sine markeder, og de ting, der kan produceres, forskeren, der søger en ny formel, verdens og politiske ledere og læreren i skolen.

På denne måde fødes morgendagens verden time for time, og tænkere skaber hele tiden mønstret på alt det, der kommer. Men hver enkelt menneske kan på samme måde benytte den skabende tænkning, og ved hjælp af den kan man i det indre opbygge den fremtidige verdensstruktur og den nye verdens livssyn, der vil blive baseret på åndelige værdier og universelle love. Det er ikke kun opfinderes, forskeres og politikeres tanker, der virkeliggør de forhold og tilstande, menneskeheden vil få i fremtiden. Ethvert menneske kan spille en konstruktiv rolle i denne forbindelse, hvis det vælger at gøre det.

Tænkeevnen er et kraftfuldt skabende redskab såvel som en vital “aktivator”. Den forbinder mennesket med højere bevidsthedsplaner, og ved hjælp af dem bliver man i stand til at trænge ud over rammen for den nuværende kundskab og derved få meningens og værdiernes verden i sigte. Dette sætter mennesket i stand til at opsamle de højere tanker om det sande, det gode og det nødvendige, og bringe det ned til daglig erkendelse og gøre det til en del i skabelsen af menneskets livsbetingelser.

Skabende tænkning er et bestemt trin i manifestationen af ideer og åndelige begreber, og fordi tanke er en energi, kan man anvende dens kraft til at udvikle de kvaliteter, holdninger og tilstande, som man mener, bør bestå. Når man anvender tænkningen bevidst og skabende, bliver man i stand til at skabe forandringer i det indre og i livet og også til at skabe ændringer i omgivelserne og i verden.

Men man anvender for det meste tankerne helt ubevidst og tilfældigt, og ofte styrer de mennesket i stedet for, at det er mennesket, der styrer tankerne, og det skaber uro og depression, og man kostes rundt af tankens egen kraft. Hvis man anvender tankerne selvisk, kan tankerne endda blive destruktive. Derfor − så snart man får indblik i emnet tankens kraft, så skal man være klar over, at det er et vitalt behov at tænke rigtigt, at have det rigtige motiv bag tanken, og at forstå de subtile processer rigtigt. Tankesindet vil i den forestående tidsalder i stadig højere grad blive fremherskende. I psykologien fremhæver man allerede tankens natur, og hvordan den kan anvendes, og når denne viden bliver mere almindeligt kendt, vil det blive mere og mere nødvendigt at lære, hvordan man skal tænke skabende for med ægte vision at kunne opbygge den verden, menneskeheden ønsker.

I tidens løb har bøn været som en livline mellem den indre og den ydre verden, og den har skabt en magnetisk kanal for den støttende og hjælpende kraft, som menneskene har haft behov for. Men fordi bøn altid vil virke som en grundlæggende måde til kontakt opad, så kræver nutidens udvikling af intellektet hos mange desuden en mere mental form for “indre aktivitet” – for eksempel en meditationsform med en skabende egenskab, der gør det muligt at arbejde med loven på en positiv og videnskabelig måde.

Meditation er ikke en abstrakt aktivitet, selvom den ofte betragtes på denne måde i den udadvendte vesterlandske civilisation, der lægger vægt på det håndgribelige og det ydre og på synlige resultater. Meditation består af koncentration, refleksion og forståelse, samt af en klar intuitiv opfattelse og formulering af ideer og tanker, og derefter af en visualisering af de metoder, der kan manifestere den i det ydre. Meditation består både af aktivitet og af tjenestearbejde. Den sædvanlige fejlagtige opfattelse er, at meditation og handling er to forskellige ting. Den rigtige opfattelse er, at de udgør to forskellige faser i en proces: En bevidst, målrettet aktivitet, og en meditation der “opbygger uden hænder”.

Værdien af gruppemeditation bør man også være opmærksom på. Da det enkelte menneske, der mediterer alene, ofte kan føle sig ineffektiv og som følge deraf frustreret, så kan mange mennesker, der mediterer på det samme tema, mangedoble hver enkelts kraft på grund af den ekstra faktor, der er den fælles hensigt og den samlede indsats. Der etableres derved et samspil af mental energi, og styrken koncentreres i den forenede indsats, som hver enkelt bidrager til – en styrke, der kan mærkes af alle i gruppen.