Tidsfaktoren bør nævnes i denne forbindelse. Det er et problem, som alle før eller siden konfronteres med. De fleste synes, at de har så meget at gøre, og at deres liv er så kompliceret, at de har et så begrænset privatliv, og at kravene i forbindelse med arbejde og familie kun giver plads til så lidt fritid og energi, at de ikke kan påtage sig et meditationsarbejde. Disse vanskeligheder er rigtige nok. Hele organiseringen og tilrettelægningen i nutidens dagligliv liv tager overhovedet ikke hensyn til retten til at have et indre liv, og derfor arbejder tendensen i samfundet imod det. Men til trods for disse store problemer, så er det sådan, at hvis man føler værdien af et indre liv stærkt nok og virkelig ønsker at afsætte lidt tid til det, så vil man normalt kunne finde en pause i løbet af dagen til i det mindste en kort meditation. Ti eller femten minutter er ikke særligt længe og det er muligt at presse dette lille tidsrum ind i et 24-timers program.

Det er imidlertid helt indlysende, at det er så godt som umuligt at finde ideelle tilstande til dette i nutidens fortravlede liv, og enhver stille stund, man kan finde i løbet af dagen, er som en oase, der bør udnyttes. Det er en god ide at skabe en fast rytme ved at meditere det samme sted hver morgen som dagens første handling, inden dagens gøremål indledes. Regelmæssighed er meget værdifuld, men man bør ikke blive fuldstændig afhængig af en bestemt rytme, for selvom det bliver mere vanskeligt og tager længere tid at tilpasse sig det indre arbejde, så er det bedre at lære, hvordan man kan blive helt uafhængig af omgivelserne. Alle mennesker har hver især deres individuelle problemer i denne forbindelse, og alle må hver især løse dem på bedste måde.

Der findes en større værdi i meditationens indre aktivitet, som almindeligvis ikke erkendtes. Meditation er frigørende, både hvad angår egenskab og virkning. I menneskets eget psykiske område og i en stadig større omkreds, hvis man mediterer med andre, bliver den uklare psykiske sfære, som man lever i, mere klar. Den bliver mere klar, og derved transformeres den, og det viser, at meditation er en særlig god metode, der kan fungere sammen med de frigørende kræfter. De fleste har et for abstrakt begreb om frigørelse og har tendens til at tænke, at det er noget, som kun de oplyste sjæle kan praktisere, men i virkeligheden kan det blive − og bør blive − en kontinuerlig forpligtelse, som alle deltager i.

Tankelivet er en realitet, derfor kan dets effektivitet og dets potentielle kreativitet ikke understreges for meget, og forståelsen af tankens værdi åbenbarer, at mennesker hver især har en rolle at spille. Den viser, at man besidder en kraft, som man ikke har været vidende om og derfor ikke har anvendt korrekt. Hvis man vælger det, kan man rent praktisk medvirke til at etablere den nye tidsalders love og principper.

Kunsten at meditere er stadig ikke udviklet i den vestlige civilisation, og derfor ville en artikelserie, der beskriver de forskellige aspekter, styrke arbejdet om de love og principper, som er denne gruppes centrale hensigt. Seks instruktioner bliver tilbudt deltagerne til downloading om følgende meditationsemner:

MEDITATION – hvad det er, og den rigtige forberedelse til den.

KONCENTRATION – det første stadie i meditation.

MEDITATION – dens mere definitive betydning.

REFLEKSIV MEDITATION – det mentale stadie i meditation.

RECEPTIV MEDITATION – indre ro, kontemplation og vækst af intuitionen.

BØN – udtryk for følelser, en særlig indre energi.

IMAGINATION – måske den mest effektive kraft i indre aktivitet, og som hovedsageligt anvendes gennem VISUALISERING.

PÅKALDELSE – anvendelse af viljen.

INVOKATION OG EVOKATION – hele det menneskelige væsens synteseskabende aktivitet til at “nedkalde” noget højere (invokation) og responsen fra oven på dette krav (evokation).

SKABELSE AF EN FULDKOMMEN TANKEFORM – opbygget af en afbalanceret fusion af tanke, følelse, imagination og vilje.

ANVENDELSE AF TANKEFORMER til menneskehedens bedste på to niveauer: På det indre niveau som telepatisk udstråling og i en ydre verden som manifestation eller ydre virkninger af det indre arbejde.