Forberedelse,

der medfører koordinering

Om meditationen lykkes afhænger af en korrekt og omhyggelig forberedelse. Først skal man vælge et så roligt sted som muligt – i det mindste indtil man er vant til at meditere – hvor man kan regne med at meditere uforstyrret. Man skal sidde behageligt. For Østens mennesker er det en fordel at sidde med korslagte ben (lotusstilling) for at holde ryggen ret, med det er som regel en vanskelig stilling for mennesker, der ikke er vant til at sidde på denne måde, og det er heller ikke nødvendigt. En effektiv introduktion til meditationen vil være at læse eller studere noget, der har relation til det emne, man vil meditere på. Det skal man afsætte tid til, navnlig for at tilpasse tankesindet.

Som det næste skal man forsøge at fjerne alle fysiske, følelsesmæs­sige og mentale spændinger, fordi disse spændinger helt nytteløst kræver energi til både nerver og muskler. Afspænding en kunst, der skal indarbejdes, for det er ikke så nemt, som det umiddelbart kan lyde til. Når man forsøger at slappe af, kan man have tendens til at falde i den modsatte grøft – en tilstand i passivitet, der går over i døsighed. Målet er at eliminere alle overflødige spændinger og bevare nervesystemet og muskulaturen i en så aktiv tilstand, der er nødvendig, for at man kan være vågen og have opmærksomheden rettet mod det, der skal udføres.

Afslapningsøvelser bliver ikke beskrevet her, men der findes mange bøger, der gennemgår de forskellige aspekter i detaljer. En af de mest effektive måder til afspænding er et langsomt og rytmisk åndedræt. Men åndedrætsøvelser bør udføres med forsigtighed, for de kan være skadelige, hvis de udføres for energisk. En passende øvelse består af et dybt åndedræt med korte pauser mellem indånding og udånding. Det skal gøres rytmisk og langsomt ti gange. Der må ikke opstå nogen følelse af spænding, hverken under ind- og udåndingen eller under pausen. Målet er en stabil rytme. Åndedrætsmuskulaturen skal være afspændt under udåndingen. Denne "given slip" på spændingen kan brede sig til alle muskler i kroppen, og derved opnår man en generel afspænding.

Fysisk afspænding er et indledende og nødvendigt skridt til et vigtigere skridt, som er psykisk afspænding. Psykisk afspænding omfatter følelsesmæssig og mental afspænding, der skal skabes i to faser, der svarer til de to forskellige niveauer af de indre verdener, hvor man skal arbejde – det astrale og det mentale. Hver fase skal behandles separat og på sin egen måde.

Når man har opnået fysisk afspænding og begynder at iagttage sig selv psykisk, vil man normalt opdage, at forskellige følelser kommer og går. Disse følelser skal dæmpes. Det er ikke fornuftigt at fortrænge dem, men alene det, at man iagttager dem på en rolig måde − "set fra oven" − uden at identificere sig med dem, tvinger dem til gradvis at løsne deres greb og intensitet, sådan at de ikke længere virker generende og falder til ro – måske ikke helt men i det mindste i en grad, så de ikke længere skaber alvorlige forhindringer.

Det udgør den første del af den psykiske afspænding. Den anden del er mental afspænding. Af natur er tankesindet rastløst og i konstant aktivitet, og denne aktivitet accelererer på grund af tidens høje tempo og følelsesmæssig stimulering. Hvis man har været i stand til at udelukke det almindelige livs aktiviteter for et øjeblik og har dæmpet følelserne, vil det ikke være nær så vanskeligt at overvinde tankesindets naturlige rastløshed.

Det kan ikke gennemføres tilfredsstillende i de forberedende stadier, men det vil blive hovedopgaven i den første del af den aktuelle meditation, som er koncentration. På det forberedende stadie er det til en vis grad tilstrækkeligt at undgå at identificere sig med tankesindets aktivitet og forhindre, at man bliver jaget rundt af tænkeevnen. Og aktiviteten vedrører ikke sjælen, som man kan kalde "den iagttagende". Det danner det, man kan betragte som en platform, og herfra kan man gå videre til den aktuelle meditation. Her er målet heller ikke at fortrænge noget med magt eller med en kraftanstrengelse, for det vil omgående skabe spændinger, og det vil stå i vejen for meditationens mål. Den metode, der skal anvendes, er at afvise og at undgå at stimulere de forvirrede tanker eller forestillinger, der dukker op i tankesindet. Derefter vil de i mindre grad forstyrre den indre aktivitet i meditationen. Denne forberedelse kan beskrives som at skabe rum i og omkring bevidstheden til de efterfølgende koncentrationsøvelser, uden at hele området bliver fuldstændigt klart på dette stadie.