Forberedelse, der fører til koordinering

Om meditationen lykkes afhænger af en korrekt og omhyggelig forberedelse. Som det første skal man vælge et så roligt sted som muligt – i det mindste indtil man er vant til at meditere – hvor man kan regne med, at man ikke bliver forstyrret. Man skal sidde behageligt. Mens det for Østens mennesker har været en fordel at sidde med korslagte ben for at holde ryggen rank, så er det en vanskelig stilling for de mennesker, der ikke er vant til at sidde sådan, og det er heller ikke nødvendigt. En effektiv introduktion til den meditation, der skal udføres, er at læse eller studere noget, der har relation til det emne, man skal meditere på, og det bør man afsætte tid til, specielt for at lette tilpasningen af tankesindet.

Som det næste skal man forsøge at eliminere alle fysiske, følelsesmæs­sige og mentale spændinger, fordi disse spændinger kræver helt nytteløst energi til både nerver og muskler. At kunne slappe af er en kunst, der skal indarbejdes, for det er ikke så nemt, som det umiddelbart kan synes. Når man forsøger at slappe af, kan man have tendens til at falde i den modsatte grøft – en tilstand i passivitet, der ender i døsighed. Målet er at eliminere alle overflødige spændinger og bevare nervesystemet og muskulaturen i en så aktiv tilstand, der er nødvendig for at man kan være vågne og have opmærksomheden rettet mod det, man skal udføre.

De forskellige afslapningsøvelser vil ikke blive beskrevet her, men der findes mange bøger, der beskriver dette emnes forskellige aspekter i detaljer. En af de mest effektive måder til afspænding findes i et langsomt og rytmisk åndedræt. Men åndedrætsøvelser bør udføres med forsigtighed, for de kan være skadelige, hvis de udføres for energisk. En passende øvelse består af et dybt åndedræt med korte pauser mellem indånding og udånding. Det skal man gøre rytmisk og langsomt ti gange. Der må ikke opstå nogen følelse af spænding, hverken under ind- og udåndingen eller under pausen. Målet er en stabil rytme snarere end i lang tid. Åndedrætsmuskulaturen bør være afspændt under udåndingen. Denne “given slip” på spændingen kan brede sig til alle de andre muskler i legemet, og derved opnår man en generel afspænding.

Fysisk afspænding er et indledende og nødvendigt skridt til et vigtigere skridt, som er psykisk afspænding. Psykisk afspænding omfatter følelsesmæssig og mental afspænding, der skal skabes i to bestemte faser, der svarer til de to forskellige niveauer af de indre verdener, hvor man skal arbejde – det følelsesmæssige og det mentale. Hver fase skal behandles separat og på sin egen måde.

Når man har opnået fysisk afspænding og begynder at observere sig selv psykisk, vil man almindeligvis opdage, at forskellige følelser kommer og går. Disse følelser må stilnes. Det er ikke godt at fortrænge dem med magt, men alene det, at man observerer dem på en rolig måde − “set fra oven” − uden at identificere sig med dem, tvinger dem til gradvis at løsne deres greb og deres intensitet, sådan at de ikke længere virker generende og falder til ro – måske ikke helt men i det mindste i en grad, så de ikke længere udgør alvorlige forhindringer, og det er positivt.

Det udgør den første del af den psykiske afspænding. Den anden del er mental afspænding. Af natur er tankesindet rastløst og i uafbrudt aktivitet, og det er tiltagende på grund af tidens høje tempo og også på grund af følelsesmæssig stimulering. Hvis man har klaret at udelukke det almindelige livs aktiviteter for et øjeblik og har dæmpet følelserne, vil det ikke være nær så vanskeligt at overvinde tankesindets naturlige rastløshed.

Det kan ikke gennemføres fuldt ud i de forberedende stadier, men det vil blive hovedopgaven i den første del af den aktuelle meditation, som er koncentration. På det forberedende stadie er det til en vis grad tilstrækkeligt at undgå at identificere sig med tankesindets aktivitet og at modsætte sig at blive trukket rundt på denne måde, samt at denne aktivitet ikke vedrører sjælen, som man kan kalde “den observerende”. Det danner det, man kan betragte som en platform, og fra den kan man gå videre til den aktuelle meditation. Her er målet heller ikke at fortrænge noget med magt eller med en kraftanstrengelse, for det vil omgående skabe spændinger og derfor stå i vejen for meditationens mål. Den metode, der skal anvendes, er mere at afvise og at undgå at stimulere de forvirrede tanker eller forestillinger, der befinder sig i tankesindet. Derefter vil de ikke i særlig grad forstyrre den indre aktivitet i meditationen. Denne forberedelse kan beskrives som at skabe rum i og omkring bevidsthedscentret til de efterfølgende koncentrationsøvelser, uden at hele området bliver fuldstændigt klart på dette stadie.