Første del

Den nye tidsalder

Menneskeheden står i dag overfor en ny æra og en ny verdensorden, og de spørgsmål, som tænkende mennesker umiddelbart må stille sig, er: Hvilken vej skal menneskeheden følge i fremtiden, og hvad kan man gøre for at sikre, at det bliver en periode, der fremskynder et bedre og mere konstruktivt indhold i livet.

De fremskridt, der gradvis er foretaget gennem tiderne, har bragt menneskeheden frem til et stadie i civilisationen, hvor kompleksiteten i livet og indflydelsen på sensitiviteten nærmer sig en kulmination. I dag berører begivenheder i de fjerneste hjørner af verden det enkelte menneske personligt indirekte − enten fysisk og økonomisk eller følelsesmæssig og mentalt. Historisk kan man se, at menneskeheden altid har gjort fremskridt gennem kriser, men aldrig før har hele verdens befolkning været så involveret som nu. Derfor står menneskeheden ved et specielt punkt i en lang række af menneskeåndens lidelser og sejre − altsammen noget, der fortæller om menneskenes historie op til nu, og som viser, at væksten vil fortsætte. Menneskeheden vil aldrig stagnere, og mennesket er trådt ind i en ny tidsalder, hvor gamle former forsvinder og erstattes af nye, sådan som det er sket mange gange før.

Det næste skridt drejer sig derfor om, hvordan man viser virkelig omtanke og ansvarsfølelse. To kræfter – materialisme og åndelighed – står overfor hinanden. Det nuværende og de næste århundreder vil derfor blive afgørende for udviklingen, fordi mennesket i dag har adgang til umådeligt stærke kræfter, og fordi der er skabt vilkår, hvor en ny åndelig udvikling får betydning – med nye regler for sjælen.

Opfattelse af ansvarsfølelse er en af de karakteregenskaber, der er vokset frem i nyere tid, og menneskene er begyndt at tænke over, hvad de kan yde til det fælles gode. Uanset overbevisning bliver man efterhånden klar over, at den kommende tidsalder afhænger af menneskets egen indsats, og når man søger metoder og midler til at tage udfordringen op, opdager man, at det er de indre muligheder, opmærksomheden skal rettes mod. Man opdager, at man via tankesindet kan få kraft til at arbejde med mere subtile påvirkninger, og til at anvende energier med langtrækkende virkning, og denne opdagelse åbenbarer, at menneskets skabende og konstruktive kraft er langt større, end det troede. Det betyder også, at når man lærer at styre tankerne, i stedet for at det er tankerne, der styrer, så begynder man på en rigtig og definitiv måde at skabe den verden, positive mennesker ønsker og har behov for, og man påtager sig sin opgave – uanset hvor man befinder sig – blandt de konstruktive og engagerede mennesker, der forbereder verden til den nye tidsalder.