I psykosyntese-processen er kendskabet til viljens funktion og kvaliteter essentiel. Psykosyntesen betragter ”viljen som en essentiel funktion ved ’Selvet’ og som den nødvendige kilde eller oprindelse til alle valg og beslutninger”. Derfor bliver udviklingen af viljen en central opgave i enhver psykosyntese-proces.

Det er kontakten med og udviklingen af den rene selvbevidsthed og vilje, der er et af psykosyntesens primære mål. Efterhånden som mennesket opdager, at det kan styre sine følelser og behov i retning af de mål, det ønsker at opnå, opstår der frihed og glæde.

Forudsætningen for at opleve det er, at mennesket disidentificerer sig fra alle indre billeder og delpersonligheder. Når processen indledes mere eller mindre bevidst, opstår der frihed og vilje. Man kan også kalde det for evnen til at foretage bevidste valg. Roberto Assagioli forklarer det sådan:

”Vi er domineret af alt, hvad ’Selvet’ identificerer sig med.

Vi kan dominere og dirigere alt,

som vi kan disidentificere os fra”.

Det personlige ”selv” kan vælge, hvad det ønsker at identificere sig med. Retter det opmærksomheden op mod den egentlige lysgiver − det transpersonlige ”Selv” − så vil det opleve sig selv som ren selvbevidsthed og lys. Det er, hvad meditation dybest set handler om − at flytte fokus fra bevidsthedens indhold til bevidsthedens kilde.

Ved hjælp af viljens håndtering af opmærksomheden kan man styre, regulere og kontrollere alle de forskellige psykologiske funktioner, som arbejder i det indre. Det lyder naturligvis langt nemmere, end det er i virkeligheden.

Roberto Assagioli beskriver viljen og ”Selvet”, som to sider af samme sag. Når han taler om ”Selvet”, taler han om bevidsthed. Når han taler om viljen, taler han om bevidsthedens evne til at styre, dirigere og lede ”Selvets” mange psykologiske kræfter mod et kendt mål.

Hvis man skal bruge en analogi, kan man sige, at ”Selvet” er kaptajnen, der kender destinationen. Viljen er styrmanden, der styrer skibet til målet. Kaptajnen/”Selvet” ved, hvorfor man ønsker at udtrykke sig, og viljen/styrmanden ved hvordan. Roberto Assagioli har også den pointe, at det ikke er viljen, der leverer kraften til at nå målet. Det er derimod viljen, der udnytter alle de andre psykologiske funktioner ved at dirigerer dem mod målet. De andre psykologiske kræfter kan man kalde vinden, havstrømme og skibets sejl og ror. Derfor er det vigtigt at have fokus og retning i sit liv. Viljen er nemlig ubrugelig, hvis man ikke er bevidstgjort om alternativer til det nuværende liv. Kendskab til sig selv og hvor man vil hen er forudsætninger for at anvende viljen.

Når man først har fundet et formål og et mål, der realiserer formålet, så er næste fase at bruge viljen for at nå målet. Essensen i forståelsen af viljen og Roberto Assagiolis definition af den er:

”Mængden af et menneskes vilje kan defineres som dets evne til at fastholde tanken på et erkendt mål, indtil målet er nået (den stærke vilje). I processen skal der navigeres intelligent, for at opnå maksimal effekt med mindst mulig brug af ressourcer (den intelligente vilje og økonomisk bevidsthed). Formålet, man forsøger at realisere, skal repræsentere det bedst mulige for flest mulig (den gode vilje). Dermed undgår man, at oppositionelle kræfter fra omgivelser m.m. går imod bestræbelserne pga. den lovmæssighed, som Roberto Assagioli kalder ’loven om årsag og virkning’. Den sikrer, at man altid møder konsekvenserne af sine hensigter. Er hensigterne onde, medfører bestræbelserne selvdestruktion”.

Viljen kan uddybes langt mere end ovenstående korte resume giver indtryk af. Roberto Assagiolis bog The Act of Will er en helt unik indføring i viljeshandlingens stadier, dens kvaliteter og aspekter. Bogen kan på det varmeste anbefales.