Ovaldiagram

fortsat

2. Det mellemste ubevidste

Det mellemste ubevidste kan trækkes frem i bevidstheden, når det ønskes. Det er menneskets bevidste opfattelse af sig selv her og nu. Det er sandsynligvis et område, som alle de mange spørgeskemaer og personlighedstests ofte udforsker. Man kan lære en hel del om sig selv, ved at analyse alt det, man ved, for ofte er man ikke helt bevidst om helheden af sin viden. Iflg. Roberto Assagioli er området sammensat af samme psykologiske indhold, som dagsbevidstheden normalt er optaget af. I regionen foregår der en fordøjelse og assimilation af de psykologiske processer, som dagsbevidstheden oplever, og herfra dukker de op i bevidsthedens lys.

3. Det højere ubevidste eller overbevidste

Fra det højere ubevidste eller overbevidste modtager mennesket de højere intuitioner og inspirationer – kunstneriske, filosofiske, videnskabelige, etiske (imperativer)[1] og drivende kræfter til humanitær og heroisk handling. Det er kilden til højere følelser som f.eks. altruistisk kærlighed, genialitet og tilstande af kontemplation, illumination og ekstase. Det er områder, hvor man finder de højere psykiske funktioner og åndelige energier.

Kontakt med området giver altid et større perspektiv på livet. Det placerer mennesket i en større helhed, hvor det kan se sin egen rolle i det fantastiske drama, som hele livet i sin essens er. Den Store Instruktør (”Det Universelle Liv”) giver sine instruktioner (oplyste idéer), som mennesket via inspiration kan gøre sig modtagelig overfor, og dermed kan det blive bevidst medskaber i livet.

4. Bevidsthedsfeltet

Betegnelsen dækker det område af personligheden, som mennesket umiddelbart er bevidst om. Det er den kontinuerlige strøm af sansninger, billeder, tanker, følelser, begær og impulser, som kan iagttages, analyseres og vurderes.

5. Det bevidste ”selv” eller ”Jeg’et”

”Selvet” eller punktet for den rene selvbevidsthed er ofte forplumret og forvirret af de psykiske funktioner (tanker, følelser osv.) som personligheden er optaget af, men som ”Jeg’et” er meget forskellig fra. Bevidsthedsfeltets indhold er noget helt andet end det center af bevidsthed, der iagttager indholdet. Det kan sammenlignes med forskellen mellem det hvide lys, der projiceres op på en skærm, og de billeder, der viser sig på skærmen. De fleste mennesker er imidlertid ikke bevidste om det forhold. De identificerer sig med det indhold, de umiddelbart oplever i bevidsthedsfeltet – en tanke, følelse osv. Det får mennesket til at sige: ”Jeg er ked af det”, i stedet for: ”En følelse af bedrøvelse overvælder mig”. I den sidste udtalelse er der en klar skelnen mellem ”Jeg’et”, som oplever, og det, der opleves.

En anden måde at beskrive forholdet mellem bevidsthedsfeltet og ”selvet” er, at betragte bevidsthedsfeltet (opmærksomhedsfeltet), som en lyskegle, der kastes ind i et mørkt rum. Der hvor ”Selvet” fokuserer sin opmærksomhed (lys), viser det sig som det, lyset åbenbarer.

_________________________________

[1] Påbud om at gøre noget bestemt.

_________________________________