1. Logos

Cirklen med det centrale punkt repræsenterer 1. Logos i ethvert hierarki. Det er den esoteriske enhed, der symboliseres af det inkluderende nummer et − den ene fundamentale kilde, som er en forudsætning for udstråling af de skabende energier eller Logos’ syvfoldige manifestation. Punktet i centrum er symbol på skabelsens kosmiske kim, som er grundlag for manifestationen eller udstrømningen af alle senere skabninger, og dermed repræsenterer punktet den første manifestation.

I zenbuddhismen symboliserer en tom cirkel oplysningen, ”satori”, som er erkendelsen af alts oprindelige enhed, det forskelsløse, urprincippet, der også kaldes buddhanaturen.

Billedet er en tegning fra Codex Vindobonensis, der viser Gud som Verdensarkitekt - i dag på Østrigs Nationalbibliotek.

Hvis cirklen betragtes som en cirkelformet linje, er linjen uden begyndelse og slutning. Det viser, at enhver bevægelse altid vil bringe det skabte tilbage til udgangspunktet. Cirklen bliver dermed et symbol på cyklisk evolution, som i Østen kaldes ”nødvendighedens cirkel”. Bevægelse i det æteriske område er grundlæggende cirkulær og vibrerende, men den cirkulære bevægelse er desuden fremadrettet, og dermed dannes der en spiral. Det er de gamle kulturers og religioners kosmiske slange, som er et symbol på de kosmiske kræfter, og dermed repræsenterer slangen liv på alle bevidsthedsplaner. Eksempelvis fortæller de gamle egyptere, at skaberguden Atum, der var symbol på den ubegrænsede, umanifesterede Gud, skabte Universet ud fra et punkt i intetheden. Fra punktet tog han skikkelse som en slange, der bed sig selv i halen. Han tog dermed form som en cirkel. Og legenden fortæller videre, at ved Universets slutning, vil han igen forsvinde i det punkt, han udgik fra. Atum-legenden inspirerede grækerne til symbolet Ouroboros.