Ouroboros

 Ouroboros

Ouroboros bruges ofte som symbol på altings enhed – både åndeligt og stofligt – det, som aldrig forsvinder, men evigt skifter form i en uendelig cyklus af nedbrydning og genskabelse. Ouroboros repræsenterer desuden kredsløb, især i den forstand at noget konstant genskaber sig selv i en evig tilbagevenden til det relative udgangspunkt. Ouroboros repræsenterer også idéen om den oprindelige enhed, der er forbundet med noget adskilt, som har eksisteret fra begyndelsen og rummer kræfter og kvaliteter, der ikke kan tilintetgøres.

Cirklen symboliseres ofte af ægget, som repræsenterer en sfære, et chakra eller et hjul. Det er symboler, som navnlig bruges i Indien. Cirklen kan enten opfattes som en ubrudt linje eller som en linje, der består af en uendelighed af punkter. Det viser, at nul og uendeligheden er ekstremer, som mødes, og derfor kan cirklen være symbol på ånd og stof, der endnu ikke er adskilt− dvs. at det stadig er ånd/substans i forening.

Zohar er en omfattende samling af mystiske og metafysiske manuskripter, der fortolker Toraen, og i Zohar kan man læse: ”Det uendelige var helt ukendt og diffust. Der var intet lys før et lysende punkt med voldsom kraft brød igennem og blev synligt”. Hebræerne har derfor også punktet som udgangspunkt for skabelsen. Punktet er altid kraftens omdrejningspunkt inden for en indflydelsessfære.

Iflg. naturvidenskaben udgik skabelsen også fra ét punkt. Fysikerne kalder punktet for ”big bang”. Både egypternes og naturvidenskabens verdensbillede kan derfor symboliseres ved det punkt, hvor det ene passerben placeres i midten. Punktet symboliserer Skaberen, verdensarkitekten, hensigten og årsagen. Med det andet passerben tegnes cirklen. Cirklen symboliserer skabelsen, arkitekttegningen, Universet eller virkningen. Med punktet og cirklen kan man derfor tegne symbolerne for Gud og Universet − årsag og virkning − ånd og stof – maskulin og feminin − fader og moder − selv og ikke-selv − pluspol og minuspol … osv.