Pentagrammet

Pentagram
Den 5-takkede stjerne blev i øvrigt flittigt brugt i det gamle Egypten netop som symbol på mennesket og dets fem sanser. Pentagrammet var også kendt i antikken. F.eks. brugte pythagoræerne den som deres hemmelige logo, som signalerede sundhed og lykke, mens det hos gnostikerne og nyplatonikerne var symbol på fuldkommenhed og verdensaltet. Senere blev pentagrammet brugt som symbol for forskellige hemmelige selskaber og i middelalderlig magi under betegnelsen pentakel, som var et trolddomstegn, der angiveligt kunne holde onde ånder borte. Inden for nyere esoterisme siges det, at stjernen, der er tegnet med en tak opad og to takker nedad, symboliserer Kristus, og den guddommelige energi, der strømmer ned i mennesket. Hvis tegnet vendes på hovedet med to takker opad og en tak nedad, symboliserer det den hornede gud, dvs. Satan eller Antikrist. Ved at vende symbolet på hovedet, blev Kristus til Antikrist.

Pentagram – opadvendt (positivt) og nedadvendt (negativt)
|