FRIMURERI
OG DET GAMLE EGYPTEN
Af Erik Ansvang

Du kan frit downloade artiklen "FRIMURERI OG DET GAMLE EGYPTEN" af Erik Ansvang. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.com/dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.
OBS!
Klik på den øverste artikel til højre, hvis du ønsker at downloade artiklen.
Klik på den nederste artikel, hvis du ønsker at læse den på internettet. Du kan vende artiklens sider ved at klikke på sidernes hjørner!
Vi har brug for din støtte
VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - konto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC: DABADKKK - IBAN: DK11 3000 0016 9733 35
På forhånd tak!
FRIMURERI
OG DET GAMLE EGYPTEN

Frimureriet stammer fra Egypten
Nogle frimurere afviser, at frimureriets ritualer og symbolik stammer fra det gamle Egyptens mysterieskoler og tempelceremonier. De fastholder forestillingen om, at frimureriet opstod i middelalderen i forbindelse med datidens omfattende katedralbyggeri. Frimureriets ritualer og symbolik skulle derfor alene være udtryk for idéer, der opstod under datidens bygningshåndværk, og derfor er det blot almindelige bygningshåndværkere, der har udviklet systemet, udviklet symbolerne og efterhånden forvandlet det fra et håndværk til et spekulativt system, der kan benyttes som teknikker til personlig udvikling. Denne forestilling afvises heldigvis af mere tænkende frimurerbrødre.
De progressive frimurere, der studerer og reflekterer, genkender de faser i de egyptiske indvielser, som bl.a. beskrives af åndsvidenskaben. Den nære forbindelse skyldes ganske enkelt, at frimurerritualerne stammer fra de gamle egypteres mysterieskoler. Frimureriets historie kan spores tilbage til 1717 i London, hvor mindre loger gik sammen for at danne en storloge, men da det er en kendsgerning, at der eksisterede mindre loger, som kunne samles i en storloge, er det indlysende, at 1717 ikke er udtryk for frimureriets opståen. Frimureriets oprindelse fortaber sig i fortidens tåger, og det er årsagen til, at man officielt oplyser, at praktisk frimureri kun kan spores tilbage til middelalderen. Andre mener dog, at oprindelsen skal findes i romerriget. En del forfattere fortæller, at frimureriet er grundlagt af kong Salomon, og de tilføjer, at frimureriet skulle være resterne af den guddommelige visdom, som Adam var i besiddelse af før sit fald − og der findes mange andre fantasifulde teorier.
|