4. årsag

4. årsag:
Sort broder river livstråden ud
og erstatter den med sin egen
Det er et angreb, som efterlader den besatte i det astrale og mentale legeme og uden forbindelse til det fysiske legeme, ligesom i de to første typer. Men der er en forskel, for livstråden, som også ved de to første typer af besættelse forbinder sjælen med den fysiske krop, rives ud og erstattes af den sorte broders livstråd. Livstråden er den ene af de to forankringer, som forbinder sjælen til den manifesterede personlighed. Livstråden er forankret i det æteriske hjerte og giver liv til personligheden, og når livstråden trækkes ud indtræder døden. Den anden tråd – bevidsthedstråden – er forankret i hovedet, og når den trækkes ud, mister personligheden bevidstheden som f.eks. under søvnen.
Det er en meget sjælden type besættelse, der kun rammer to mennesketyper:
- De mennesker, som er højt udviklede og desuden er på den åndelige udviklingsvej, men som i et tidligere liv bevidst fejlede og derfor nu er åbne for destruktive kræfter. Det er en svaghed i det højtudviklede menneskes personlighed, som bevidst udnyttes af mørkets kræfter. Det er en form for besættelse, som i nogle tilfælde kan iagttages, når et ”stort” menneske pludselig ændrer karakter og kaster sig ud i egoistiske handlinger, der ligger meget langt fra den tidligere adfærd.
- De mennesketyper, der kan betegnes som såkaldte ”primitive”, og som muligvis har eksperimenteret med metoder og teknikker inden for sort magi.
De besættende væsener i ovennævnte tilfælde er:
- Sorte brødre, der normalt kræver højtudviklede legemer.
- Besøgende fra andre planeter, der med deres eget formål for øje træder ind i højt udviklede legemer. Det sker meget, meget sjældent.
Behandlingsmetode
Der kan intet gøres ved den form for besættelse. Den er uhelbredelig.
|