ONDSKAB
- den store illusion
Af J.J. van der Leeuw
Fra The Conquest of Illusion
(Oversat og redigeret af Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang)
Du kan frit downloade artiklen "ONDSKAB- den store illusion" af J.J. van der Leeuw. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.com/dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.
OBS!
Klik på den øverste artikel til højre, hvis du ønsker at downloade artiklen.
Klik på den nederste artikel, hvis du ønsker at læse den på internettet. Du kan vende artiklens sider ved at klikke på sidernes hjørner!
 Vi har brug for din støtte
VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC: DABADKKK - IBAN: DK11 3000 0016 9733 35
På forhånd tak!
O N D S K A B
- den store illusion
”Derefter så jeg Gud i et punkt,
det vil sige i min forståelse
– og herved så jeg, at Han er i alt.
Jeg skuede og betragtede
og så og vidste gennem mit syn
og tænkte med en svag frygt:
Hvad er synd?”
Julian af Norwich
Det ondes fyrste?
Modsætningerne godt og ondt
Af alle de rædsler, mennesket har skabt for sig selv, er forestillingen om det onde den værste. I gamle dage levede det primitive menneske i en forestilling om, at verden var befolket af gådefulde mysterier og ondsindede væsener, som altid forsøgte at modarbejde og skade. Men også i nutiden har forestillingen om det onde overlevet i en eller anden form – ofte som en objektiv virkelighed − en magt, der modarbejder det gode – en magt, der i sin inderste natur er ond. Ja nogle gange endda som et væsen − det ondes fyrste.
I det gamle Egypten antog det onde mange skikkelser. I Dødebogen kan man eksempelvis se i hvor høj grad egypterens liv − især når det drejede sig om livet efter døden − var fyldt med faretruende dæmoner, der kunne være vanskelige at besejre, og de kunne kun uskadeliggøres af mennesker med kendskab til de ceremonielle kraftords store magt. Ifølge de gamle egypteres synspunkt var der ingen tvivl om det ondes eller de mørke kræfters realitet. Derfor herskede der evig strid mellem Osiris, Isis og Horus på den ene side og Osiris’ onde broder Seth på den anden.
Persisk relief. Kongen i kamp mod det onde.
Dualiteten mellem det gode og onde var endnu tydeligere i det gamle Persiens religion. Her betragtede man livet som en evig kamp mellem det godes og det ondes magt – mellem den gode Ahura Mazda og den onde Angra Mainyu. Zarathustras tilhængere betragtede sig som Ahura Mazdas stridsmand − en kriger, der kæmpede under Zarathustra i den store kamp netop for at overvinde det onde. I zoroastrianismen er der ingen tvivl om det ondes objektive eksistens. Godt og ondt var en evig dualitet. Det var to skarpt adskilte magter, der kæmpede om overherredømmet.
Den zoroastriske dualitet havde en dybtgående indflydelse på jødernes religiøse ideer. I Det Gamle Testamente er det onde også personificeret. Satan − det ondes fyrste − er menneskehedens fjende. Denne forestilling om noget personificeret ondt har overlevet som en sørgelig arv, for kristendommen overtog ideen fra den jødiske tradition. Men i Kristi lære finder man stort set ingen begrundelse for tanken om det ondes objektive virkelighed. De første kristne frygtede tydeligvis en verden, der var fyldt med fristelser, og derfor besluttede de hurtigt, at de ville betragte verdens skønhed som et udtryk for en snedig list, der var udtænkt af menneskehedens fjende – selvom en smule selvransagelse nemt kunne have afsløret, at hvis de ikke var i stand til at nyde denne skønhed uden at blive afhængige af den, var årsagen udelukkende deres egen karaktersvaghed.
|
