Den vitale ild
Gennemsnitsmennesket lader sig styre af disse impulser og bliver nemt deres slave. Dette menneske bruger sin energi på dem, men det medfører ikke oplysning. Men det menneske, der ønsker at slippe af med sin animale natur, forsøger alvorligt at afsløre sine instinktive reaktioner og observere, hvordan de fungerer. Det medfører ganske vist, at man mister den spændende oplevelse af at blive overrumplet af sit begær, men man får til gengæld muligheden for at bruge sin naturlige drift bevidst til at øge sin "vitale ild", i stedet for at prostituere kærlighedens princip ved at sammenblande det med tilfredsstillelsen af et instinkt.
Seksualenergien har samme oprindelse som den subtile ild, der giver liv. Mennesket skal anvende den klogt i stedet for at bruge den tankeløst. Det menneske, der søger tilfredsstillelse, vil ikke lære kontrol, for det foretrækker at bevare overraskelsesmomentet og modtage fornøjelserne uden anstrengelse. Men det menneske, der selv ubevidst har sans for ægte kærlighed, vil ikke hengive sig til sin animale seksualitet − bortset fra opgaven med at sikre artens formering. Dette ønske kommer fra den moralske sans − samvittighedens stemme − som er menneskets indre dommer.
Men så opstår problemet − hvad gør man med den "vitale ild"? Skal man undertrykke den, eller kan den bruges til transformation til et højere bevidsthedsniveau?
En viljeshandling
At fornægte eller undertrykke seksuel ophidselse er en viljeshandling, og resultatet er alt for ofte, at energien kanaliseres ind i intellektuelle aktiviteter eller følelsesmæssige fantasier med psykologiske problemer som den hyppigste konsekvens. Vedvarende undertrykkelse medfører ladhed, som ikke er en vej til mere liv, men til død, for impotens er ikke det samme som overvindelse.
Ægte overvindelse uden uhensigtsmæssige konsekvenser opnås alene, når en mindre glæde erstattes af en højere.
Nøglen til livet og frigørelsen
Hvis afhængighed af sanselig nydelse er en animal afhængighed, så hører bevidst begær til menneskeriget. Faktisk er det nøglen til livet og frigørelsen, for når problemet først er afklaret, er man frigjort fra kunstige undskyldninger. Dette begær − som er livets nøgle − forsøger at forøge livskraftens ild, og rystes eller ophøjes enten af den seksuelle opstemthed eller af viljen til lyset.
Seksuel opstemthed gør begæret hyklerisk, hvis det må undskylde sig selv med æstetik, sentimentalitet og intellektuelle erotiske fantasier. For alle former for erotik er grundlæggende en søgen efter emotionelle nervereaktioner. Og årsagen til disse nervereaktioner er en handling, som pludselig forstyrrer den følelsesmæssige balance. Det overskrider grænsen for den normale opfattelse af moral eller kærlighed og venskab â og for omdømme og sikkerhed.
Uanset om disse nervereaktioner giver glæde eller lidelse, så skaber de altid en ubalance, som forstyrrer den naturlige ro. Oplevelsen begæres alene for ophidselsens skyld, og hvis målet for denne ophidselse er seksuel tilfredsstillelse, opnås intet andet end denne ene sanselige glæde.
|