Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

USYNLIGE HJÆLPERE
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-USYNLIGE-HJÆLPERE-Leadbeater-Åndsvidenskab

USYNLIGE HJÆLPERE (4 af 17)


En skildring af det imponerende hjælpearbejde, der udføres af væsener fra astralverdenen. Det kan være afdøde mennesker, der trøster de efterladte, men ofte er det fysisk inkarnerede mennesker.

USYNLIGE HJÆLPERE (4 af 17)

4. KAPITEL

 

Hjælperne

 

Mange grupper af beboere på astralplanet er i stand til at yde hjælp. Hjælpen kan komme fra devaer, fra naturånder eller fra de såkaldt afdøde samt fra dem, der i det fysiske liv er i stand til at fungere bevidst på astralplanet − hovedsageligt mestrene og deres elever. Men hvis sagen undersøges nærmere, bliver det klart, at selvom alle de nævnte grupper er i stand til at deltage i hjælpearbejdet − og nogle gange også gør det − er deres andel i arbejdet så begrænset, at det praktisk talt næsten er helt overladt til en enkelt gruppe. Det er i virkeligheden logisk, når man finder ud af, at meget af hjælpearbejdet skal udføres enten direkte på eller direkte fra astralplanet.

Enhver, der har bare en smule indsigt i de evner, der står til rådighed for en mester, vil forstå, at for en mester vil det ganske enkelt være spild af energi at arbejde på astralplanet. Mesterens arbejde foregår i højere regioner − især på arupa-planerne – det vil sige de formløse underplaner af mentalplanet, som åndsvidenskaben også kalder kausalplanet eller sjælsplanet. Her påvirker mesteren menneskets sjæl − og ikke personligheden. Det eneste en mester ville være i stand til at nå i den astrale eller i den fysiske verden er personligheden. Den kraft, der anvendes på de højere arupa-planer, skaber større, mere vidtrækkende og permanente resultater, end den kraft, der kan opbygges ved at anvende ti gange så meget fysisk kraft. Og arbejdet på de højere planer er af en sådan art, at kun en mester kan udføre det korrekt. Det arbejde, der udføres på de lavere planer, kan kun i et vist omfang udføres af de grupper, der befinder sig på de lavere trin af den lange evolutionsstige, som en dag vil føre dem til samme udviklingsniveau som mesteren.

Det samme gælder for devaernes vedkommende. De tilhører et højere naturrige end menneskeriget. Derfor har deres arbejde tilsyneladende ingen forbindelse med menneskeheden. Selv de devaordener, der af og til reagerer på menneskets højere længsler eller bønner (for det forekommer), gør det primært på mentalplanet frem for på det fysiske plan eller på astralplanet – og de gør det oftere i perioderne mellem inkarnationerne end under det fysiske liv.

I forbindelse med undersøgelser af mentalplanets underplaner, iagttog de clairvoyante forskere et enkelt tilfælde, hvor en deva forsøgte inspirere en korsanger til at udtrykke den smukkeste musik. Og i et andet tilfælde så man en deva af en anden kategori, der underviste og vejledte en astronom, som forsøgte at forstå universets form og struktur.

Det er imidlertid kun to eksempler af mange, hvor forskerne så medlemmer af det store devarige fremskynde evolutionen og give svar på menneskets højere stræben efter døden. Der findes teknikker, som man kan anvende under det fysiske liv, og ved hjælp af dem kan man nærme sig disse ophøjede deva-væsener og af denne vej opnå stor indsigt. Men man opnår en bedre kontakt, hvis man løfter sin bevidsthed til deres plan end hvis man beder dem om at stige ned til menneskets plan.

Devaen griber kun ind i menneskets almindelige liv i meget sjældne tilfælde. Det skyldes, at den er koncentreret om et langt vigtigere arbejde på sit eget plan. Det sker dog af og til, at et menneskes nødsituation eller dybe sorg fanger devaens opmærksomhed og vækker dens medfølelse. Det kan tilskynde den til at yde en eller anden form for hjælp. Men devaen har større overblik og indsigt, og som regel erkender devaen, at dens indgriben i de fleste tilfælde gør langt mere skade end gavn på evolutionens nuværende stadie.

I en meget fjern fortid − i menneskets tidligste tilværelse − var der sandsynligvis en periode, hvor menneskehedens fik langt mere hjælp udefra, end det er tilfældet i nutiden. Dengang blev alle Buddhaer og Manuer − og selv mere almindelige ledere og undervisere − enten hentet fra devaevolutionen eller fra en anden menneskehed på en højere udviklet planet. Dengang ydede disse ophøjede væsener ligeledes den form for hjælp, der omtales her. Men efterhånden som mennesket gør fremskridt, kvalificerer det sig til selv at fungere som hjælper − først på det fysiske og derefter på de højere planer. Menneskeheden har nu nået et udviklingsniveau, hvor den skulle være i stand til selv at skabe usynlige hjælpere, og det sker da også i begrænset omfang. Dermed får de væsener, der er i stand til at udføre endnu mere nyttigt og ophøjet arbejde, tid og mulighed for at gøre det.

Det er derfor indlysende, at denne form for hjælp først og fremmest ydes af mennesker, der har opnået et bestemt udviklingstrin og ikke af mestrene. Mestrene er i stand til at påtage sig et langt vigtigere arbejde, som kan gavne i et langt større omfang. Gennemsnitsmennesket, der er uden nævneværdig åndelig indsigt og udvikling, kan ikke fungere som hjælper, ganske enkelt fordi det ikke vil være til nogen gavn. På baggrund af disse kendsgerninger er det logisk, at hjælpearbejdet på astralplanet og det lavere mentalplan hovedsageligt varetages af mestrenes disciple. Disciplene er mennesker, der − selvom de endnu langtfra er mestre − dog har nået et udviklingsniveau, der gør det muligt for dem at fungere bevidst på disse planer.

Nogle af disciplene er gået et skridt videre og har opbygget forbindelsen mellem den fysiske hjernebevidsthed og den højere bevidsthed. Derfor har de evnen til i deres vågne bevidsthed at huske det, de har foretaget sig og lært i de indre verdener. Der er dog mange, som absolut ikke spilder tiden i søvnperioden, på trods af at de ikke er i stand til at opretholde bevidsthedskontinuiteten. Alligevel udfører de et ægte uselvisk tjenestearbejde for deres medmennesker.

Inden dette arbejde beskrives, vil det være gavnligt at se nærmere på et spørgsmål, der ofte stilles i relation til dette hjælpearbejde. Derefter skal opmærksomheden nu rettes mod de relativt sjældne tilfælde, hvor hjælperne enten er naturånder eller mennesker, der har aflagt det fysiske legeme.

Mennesker, der har en begrænset forståelse af åndsvidenskabens ideer, spekulerer ofte på, om de har lov til at hjælpe et medmenneske, der sørger eller er i vanskeligheder. Årsagen er, at de frygter, at deres hjælp griber ind i den skæbne, som er en retfærdig reaktion fra karmaloven. I virkeligheden siger de: ”Dette menneske befinder sig i sin nuværende situation, fordi det har fortjent det, og det oplever nu resultatet af en eller anden ond handling i fortiden. Derfor har jeg ingen ret til at gribe ind i den store kosmiske lovs funktion ved at forsøge at forbedre dette menneskes forhold på hverken astralplanet eller det fysiske plan.”

Mennesker, der tænker på denne måde, er – ganske vist ubevidst − ufatteligt arrogante. Årsagen er, at deres holdning er baseret på to forudsætninger. For det første − at de har et nøjagtigt kendskab til vedkommendes karma, og derfor er i stand til at afgøre, hvor længe lidelserne skal vare. For det andet − at de i kraft af deres personlige handling skulle være i stand til at sætte de kosmiske lovmæssigheder ud af spillet og dermed forhindre en karmisk virkning. Èt er helt sikkert − de store karmiske kræfter skal nok klare deres kosmiske opgaver uden menneskets hjælp. Der er heller ingen grund til at frygte, at mennesket er i stand til at skabe hverken vanskeligheder eller problemer for det karmiske system.

Hvis et menneskes karma er af en sådan art, at det ikke skal hjælpes, vil alle forsøg alligevel mislykkes − men i forsøget på at hjælpe skaber hjælperen ikke desto mindre god karma for sig selv. Menneskets sande karma er et område, der ikke vedrører menneskeheden. Det er menneskets pligt at gøre alt, hvad det kan, for at hjælpe sine medmennesker. Men det er kun selve handlingen, der vedrører menneskeheden. Resultatet af handlingen varetages af andre og højere magter.

Det er ikke muligt at vurdere et andet menneskes karmiske regnskab. Man kan jo ikke vide, om dette menneske netop lige er blevet færdig med at afvikle en bestemt negativ karma og derfor befinder sig et sted på udviklingsvejen, hvor der er behov for hjælp til at kommer over sorgen. Derfor er muligheden for at hjælpe i virkeligheden en glæde og et privilegium. Hvis det er muligt at hjælpe, så vil det positive resultat være et bevis på, at den pågældende faktisk havde gjort sig fortjent til at blive hjulpet. Men det får man aldrig at vide, medmindre man prøver. Uanset hvad der sker, vil karmaloven – loven om årsag og virkning – altid træde i kraft. Det behøver menneskene ikke at bekymre sig om.

Der findes kun få eksempler på, at mennesker er blevet hjulpet af naturånder. De fleste af disse skabninger undgår de steder, hvor mennesker færdes. De flygter oven i købet fra dem, for de bryder sig ikke om menneskenes energier og al den støj og uro, som mennesker skaber omkring sig. Bortset fra nogle af naturåndernes højere ordener er de som regel uforstandige og tankeløse. De minder mest af alt om glade børn, der sorgløst leger under ideelle fysiske omstændigheder, og ikke om seriøse ansvarsbevidste væsener. Det sker en gang imellem, at en af dem knytter sig til et menneske og gør det tjenester, men naturånderne befinder sig i øjeblikket på et evolutionstrin, hvor man ikke kan forvente et pålideligt samarbejde som usynlige hjælpere med disse væsener.

Nogle gange fungerer nyligt afdøde som hjælpere. Det er sjæle, der opholder sig på astralplanet, og som stadig er i nær kontakt med det fysiske plan. På samme måde som den omtalte moder, der reddede sine børn fra at styrte ned i en brønd, er det nemt at forstå, at denne form for hjælp må være yderst begrænset. Jo mere uselvisk og hjælpsomt et menneske er, jo mindre sandsynlighed er der for, at det efter døden vil være ved fuld bevidsthed på astralplanets lavere underplaner. Og det er lettest at kontakte den fysiske verden fra de lavere niveauer af astralplanet. Medmindre det drejer sig om et moralsk set meget dårligt menneske, vil opholdet i de lavere astrale regioner − hvorfra det er muligt at gribe ind i fysiske forhold − under alle omstændigheder være forholdsvis kortvarigt. Selvom afdøde fra mentalplanet stadig kan have en positiv indflydelse på sine kære i den fysiske verden, så sker det som regel i form af healende kraft, og ikke i form af kræfter, som i specielle tilfælde kan skabe bestemte resultater i stil med dem, der er omtalt tidligere.

Desuden er mange af de afdøde, som ønsker at hjælpe dem, de har forladt i den fysiske verden, ude af stand til at gøre det, for det kræver stor sensitivitet samt en vis viden og dygtighed hos dem, der fra et plan ønsker at påvirke et væsen på et andet plan. Selvom det absolut ikke er usædvanligt, at nyligt afdøde viser sig, sker det dog kun sjældent, at de virkelig udretter noget nyttigt eller har held til at få den ven eller slægtning, som de har opsøgt, til at forstå, hvad det er, de ønsker at hjælpe med. Der er naturligvis tilfælde, hvor det lykkes, og når eksemplerne samles, udgør de et ret betragteligt antal − men det er alligevel begrænset i sammenligning med det store antal af afdøde, som har været i stand til at vise sig. Den hjælp, der ydes af de afdøde, er derfor som regel kun beskeden. Faktisk sker det langt oftere, at det netop er de afdøde, der trænger til hjælp.

Det meste af det hjælpearbejde, som udføres på dette område, må derfor i øjeblikket udføres af fysiske levende mennesker, som er i stand til at fungere bevidst på astralplanet under søvnen.

Artikel-USYNLIGE-HJÆLPERE-Leadbeater-Åndsvidenskab
Download-fil: USYNLIGE HJÆLPERE - C.W. Leadbeater


Artikel-USYNLIGE-HJÆLPERE-Leadbeater-Åndsvidenskab
Læsefil med vendbare sider: USYNLIGE HJÆLPERE