6. KAPITEL

En meningsfuld indgriben

Arbejdet på astralplanet er meget varieret, med det er altid rettet mod ét og samme store mål − nemlig at fremme evolutionsprocesserne. Arbejdet står af og til i forbindelse med de lavere naturrigers udvikling, som det − under visse forhold − er muligt at fremskynde en smule. Mestrene anerkender fuldt ud forpligtelsen over for de lavere naturriger − elementalrigerne såvel som dyre- og planteriget − for i nogle tilfælde kan de kun gøre fremskridt gennem forbindelse med mennesket eller gennem menneskets brug af dem.

Langt den største og vigtigste del af arbejdet har naturligvis på en eller anden måde relation til mennesker. De tjenester, der ydes fra den anden side, er vidt forskellige og drejer sig hovedsagelig om menneskers åndelige udvikling. Fysisk indgriben i stil med dem, der er omtalt i denne bog, er overordentlig sjældne. De forekommer imidlertid, og selvom det er vigtigt at henlede opmærksomheden på muligheden for at yde mental og moralsk hjælp til andre mennesker, vil det måske være en god ide at omtale to-tre tilfælde, hvor forfatterens nære venner har givet fysisk hjælp til medmennesker, der var i alvorlig nød. Eksemplerne kan vise, hvordan de − set fra hjælpernes side − stemmer overens med de beretninger, som fortælles af dem, der blev hjulpet på den metafysiske måde. Der tænkes her på den type beretninger, som man møder i litteraturen under betegnelsen ”overnaturlige hændelser”.

Under et oprør, der engang fandt sted i Matabeleland[1], blev en medarbejder sendt ud i et nødhjælpsarbejde. Episoden kan være et eksempel på den hjælp, der nogle gange ydes på det fysiske plan. En nat lå en farmer og hans familie og sov roligt uden at have nogen anelse om, at skruppelløse banditter lå på lur få kilometer borte, mens de lagde planer om indbrud og plyndring. Medarbejderens opgave bestod i på en eller anden måde at vække den sovende familie og få dem til at forstå den uhyggelige fare, der truede dem. Det viste sig at være alt andet end let.

Medarbejderen gjorde et forsøg på at indprente forestillingen om en overhængende fare i farmerens hjerne, men det mislykkedes fuldstændigt. Da sagen var yderst alvorlig, besluttede hun sig til at materialisere sig, for fysisk at tage fat i den sovende kones skulder, ruske hende og bede hende indtrængende om at stå op og se sig omkring. I samme øjeblik det lykkedes hende at fange konens opmærksomhed, forsvandt hun − og farmerens kone fandt aldrig ud af, hvem af nabokonerne, der vækkede hende, og derved frelste familiens liv. Hvis denne mystiske indgriben ikke var sket, ville de utvivlsomt alle være blevet myrdet i deres senge en halv time senere. Konen fandt aldrig ud af, hvordan det var lykkedes denne hjælper at komme ind, for alle vinduer og døre havde været solidt barrikaderet.

Konen, der med ét blev vækket, havde været tilbøjelig til at betragte advarslen som en drøm, men hun var alligevel stået op for at se sig omkring bare for at sikre sig, at alt var i orden. Det var et held, for selvom der ikke var noget i vejen inde i huset, opdagede hun, da hun åbnede en skodde, at himlen var rød af skæret fra en brand et stykke borte. Hun vækkede straks sin mand og resten af familien, og takket være denne advarsel lykkedes det dem at slippe ud af huset og skjule sig et sted i nærheden − lige før banditterne ankom.

De ødelagde ganske vist huset og plyndrede markerne, men de blev snydt for det menneskelige bytte. Man kan forestille sig hjælperens følelser, da hun nogen tid efter læste om familiens mirakuløse redning i avisen.

_________________________________

[1] Matabeleland er en region i Zimbabwe.

_________________________________